Projekt spe­ci­a­list


Bliv en del af Comby

Vi er en grønlandsk IT-virksomhed med hovedsæde i Nuuk Grønland og en afdeling i Slagelse Danmark. På nuværende tidspunkt er vi ca. 60 kollegaer fordelt på vores 2 lokationer. Vores primære forretningsområder er Managed Services (fuld drift af IT), internet til både private og erhverv, samt Hosting af servere. Vi spænder dog utroligt bredt og leverer også telefoniløsninger, hardware samt projektledelse og konsulentydelser.

Vil du være med til at skabe vækst i et firma, som er i en rivende udvikling? Er komplicerede opgaver noget, der motiverer dig? Kunne du tænke dig at være helten bag kulisserne og i frontlinjen, som holder liv i 3.000 arbejdsstationer og hele 750 servere? Så har vi en plads ledig til dig.

Vi søger flere kollegaer, se også: 2nd line, Event, Netværk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Projekt specialist

Vi søger en struktureret og serviceminded projekt specialist til at håndtere alt fra Incident Management til meget alsidige kundeprojekter. Du vil som alle vores andre konsulenter være medansvarlig for opgaveløsning hos alle vores kunder, hvor der på grund af vores vidtspændende opgaver vil være stor mulighed for udvikling.

Dine opgaver

Hvis du ansættes i Grønland, får du kontor i Nuuk, og hvis du ansættes i Danmark, får du kontor i Slagelse, hvor dine opgaver blandt andet vil være:

  • Spændende opgaver med mulighed for faglig udvikling i et professionelt arbejdsmiljø, hvor der er rig lejlighed til både faglig og personlig udvikling.
  • Koordinering mellem kunder og leverandører.
  • Optimering af projekt-processer på kryds af virksomheden, i samarbejde med kollegaer.
  • Implementering af nye kunder.
  • Implementering og test af nye services.
  • Derudover kan der være rejseaktivitet.

Lille team, stor indflydelse

I modsætning til de store IT-firmaer er vi et forholdsvist lille team, hvor alle byder ind, så du kommer i høj grad til at kunne præge vores løsninger.

Vi får flere og flere kunder både i Grønland og i Danmark, og det giver anledning til nye udfordringer og behov for nye løsninger. Så der er ekstra gode muligheder for at bidrage til udviklingen af både processer, IT og din egen rolle her i Comby.

- Stefan Boel, Vicedirektør

Bliver du ansat i Grønland, vil vi gøre alt for, at du vil få mulighed for at besøge dine kollegaer i Danmark, og hvis du ansættes i Danmark, vil vi gøre alt for, at du kan komme til Nuuk. Alt dette for at styrke vores samarbejde, selvom afstanden er stor. Og så tilbyder vi naturligvis gode og ordnede forhold med både pension og sundhedssikring.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum et par års erfaring med projektlederrollen og/eller som IT-konsulent med selvstændigt leveranceansvar
  • Du skal turde at sætte dine kompetencer i spil og være sparringspartner for vores kunder og kollegaer
  • Struktur, planlægning, vedholdenhed og opfølgning er blandt dine nøglekompetencer, for at sikre en optimal styring af transitionerne, så de kommer helt i mål
  • Du er positiv, selvstændig og har masser af energi
  • Det vil være en fordel, hvis du er certificeret indenfor projektledelse.
  • Du har stærke kommunikationsevner og forstår at kommunikere på alle niveauer, fra topledelsen til den tekniske specialist
  • Du er kvalitetsbevidst og skaber ro og overblik i dit samarbejde med kunden
  • Du er fleksibel omkring processer og metoder, og du er i stand til at tilpasse dig det givne team, kunde eller opgave
  • Det er vigtigt at trives i forandring, da virksomheden er i udvikling.

Er du vores nye kollega? Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega i projekt-teamet? Så kan du kontakte Annette V. Wegeland på avw@comby.dk.

Send din ansøgning og dit CV til os via knappen "Ansøg" nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, og finder vi den rette kandidat, så ansætter vi hurtigst muligt. Så søg allerede i dag.

Gem job

Comby Denmark A/S

Arbejdssted

Slagelse eller Nuuk

Vigtige datoer

Indrykket:
19. februar 2025
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid