Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

ERP-konsulent – en nøg­lerol­le i et IT- & ERP-hus


Vil du bruge din økonomifaglighed i spændingsfeltet mellem teknik og finans, når du hjælper vores kunder med deres ERP-setup? Og trives du i konsulentrollen, hvor du både er ude hos kunderne, men også er inde på kontoret i Kolding?

"Her kan du bygge videre på din finansielle indsigt, din kundemindede indstilling og dit solide konsulenthjerte og være med til at præge den fortsatte udvikling af vores ERP-afdeling." - Henrik Thune, CEO og partner

HOUSE4IT – vi gør IT & ERP enkelt!

Vi er Uniconta-partner og skaber de bedste ERP-løsninger igennem et tæt og nærværende samarbejde med vores kunder, ligesom vi også prioriterer vores interne samarbejde. Her sætter vi en ære i at levere fleksible og innovative løsninger, der passer til vores kunder.

På vores kontor i Kolding sidder vi 20 kolleger fordelt på henholdsvist et IT-team, et ERP-team og et Udviklingsteam – det der samler os, er vores store hjælpsomhed på tværs, gode humør og en passion for at yde en god service og udvikle på vores kunder.

Projektstyring, kundesupport og konsulentarbejde

Som ERP-konsulent vil du spille en central rolle i at implementere og supportere ERP-løsninger – og her vil dine finansielle kompetencer især komme dig til gode.

Du kommer til at:

  • arbejde med konvertering fra tidligere økonomisystemer til Uniconta
  • være på farten, hvor du besøger nye og eksisterende kunder, som oftest vil være i området, men også indimellem vil kræve en tur over en bro eller to
  • identificere kundernes behov og projektstyre implementeringen af vores skræddersyede ERP-løsninger
  • arbejde med projekter, der kræver planlægning
  • supportere dine kunder over telefonen, når de har brug for support
  • være med til at forme, hvordan vores ERP-team skal udvikle sig – kulturen, ånden og arbejdsmetoderne.

Vi samles hver morgen kl. 7.45 på kontoret i Kolding for at gennemgå dagen og tjekke ind hos hinanden.

Solid finansiel baggrund og teknisk forståelse

Vi forestiller os, at du:

  • sandsynligvis har en baggrund som revisor, eller måske bogholder med særlig interesse for IT-maskineriet og systemerne. Du skal kunne guide kunderne om både det økonomiske og det tekniske i deres ERP-setup
  • kan holde overblikket og styre projekter og timeforbrug
  • har erfaring med Uniconta
  • måske har erfaring med C5 eller andre økonomisystemer
  • er konsulent i ånden – og forstår at det er faktureringerne, der får vores virksomhed til at løbe rundt
  • taler og skriver flydende dansk og et solidt engelsk.

Er du vores nye kollega?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på +45 7245 9074.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 3. april 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

HOUSE4IT A/S | Kokholm 1A | 6000 Kolding | www.house4it.com


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent
Tlf. +45 7245 9074

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex søger for HOUSE4IT A/S

Arbejdssted

Kolding

Vigtige datoer

Indrykket:
20. februar 2025
Ansøgningsfrist:
3. april 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid