Senior cloud-konsulent til MB Solutions
Har du en IT-baggrund og solid erfaring med MS Azure? Og kunne du tænke dig at bygge videre på dine kompetencer hos et firma, der er på forkant med teknologien og som oplever stor tilgang af nye kunder?
For vores kunde, MB Solutions, søger vi lige nu en senior profil til deres i forvejen stærke hold i Vejle.
MB Solutions er en innovativ IT-virksomhed, der er specialiseret i etablering og drift af en effektiv og sikker IT-infrastruktur baseret på Microsoft cloud teknologier. De optimerer IT-infrastrukturen hos en lang række kunder – alle med en ambitiøs strategi om cloud first. MB Solutions er nemlig kendt i markedet for deres banebrydende cloud-løsninger og var den første mellemstore hostingvirksomhed i Nordeuropa, der blev optaget i Microsofts Cloud Migration Program.
Jobbet
Dit job bliver, i tæt samarbejde med Servicedesk, Operations og øvrige specialister i konsulentafdelingen, at sørge for, at MB Solutions’ kunder har en effektiv og sikker IT-infrastruktur. Du får mulighed for at træde ind i rollen som trusted advisor og tegne stregerne, der bliver fundamentet i at sikre kundernes succes.
Du vil komme til at arbejde med de nyeste teknologier, såsom Microsoft 365 applikationer, service og sikkerhed komponeneter samt Microsoft Azure både IaaS-PaaS og SaaS services, samt netværk og sikkerhedsprodukter. Derudover vil du have gode muligheder for at udvikle dine tekniske og menneskelige kompetencer.
Om dig:
Vi søger en konsulent med stærke kompetencer i cloud og ikke mindst god forretningsforståelse, men vigtigst af alt er dit drive og motivation til at udvikle dig.
Herudover har du:
- En relevant uddannelse som datatekniker, IT-ingeniør eller lignende.
- Minimum et par års praktisk erfaring, gerne fra en lidt større organisation.
- En god teknisk forståelse og gerne et godt kendskab til Azure, samt solid erfaring med Microsoft Windows platformen og de tilhørende services. Kendskab til Linux er en fordel.
- Lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, er serviceminded og ansvarsbevidst.
Har du erfaring med sikkerhed, herunder fx Managed Security Services, MS Secure Score og pentest, er du foran på point.
Du tilbydes
MB Solutions tilbyder en arbejdsplads med et stærkt sammenhold, uformel tone og frihed under ansvar. Virksomheden tæller ca. 40 kolleger og sætter en ære i kort vej fra tanke til handling og en agil hverdag til gavn for både kolleger og kunder.
De holder til i moderne kontorfaciliteter i AI Innovations House i Vejle med god kantineordning, faglige og sociale arrangementer, fitness m.m.
Du får en udfordrende og afvekslende hverdag med mange muligheder for opkvalificeringer - herunder certificeringer. Du kommer til at arbejde med den nyeste teknologi og en række forskellige løsninger og kunder.
Herudover tilbydes du:
- Stor indflydelse på dit job.
- Mulighed for at udvikle dine tekniske og personlige kompetencer, herunder mulighed for nye certificeringer.
- Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsforhold i moderne omgivelser.
- En organisation i vækst med lav medarbejderomsætning.
- Et fælles fokus på at levere kvalitet og et godt arbejdsmiljø.
Om MB Solutions
MB Solutions er langt fra en traditionel hostingvirksomhed. De går forrest omkring ambitiøse cloud-løsninger og de var den første mellemstore hostingvirksomhed i Nordeuropa, der blev optaget i Microsofts Cloud Migration Program.
Det gav en vis genlyd i branchen, at MB Solutions besluttede for at nedlægge deres egne datacentre. Blandt andet blev deres case nævnt på Microsofts store internationale konference, Microsoft Ignite i 2018.
Læs mere om MB Solutions her.