Onsite IT-supporttekniker
Vil du gerne bruge din IT værktøjskasse i en virksomhed med en grøn agenda? Så blev en del af Scandlines’ IT Operations team!
IT-operations der består af både Helpdesk og Onsite support – hver eneste dag leverer vi den bedste service og support til alle vores kunder og brugere i Scandlines. Da vi står overfor at tage vores nye FreeFlow system i brug, har vi brug for endnu en Onsite supporttekniker. FreeFlow er vores nye automatiske check-in system, der foretager nummerpladegenkendelse og gør check ind meget hurtigere for vores kunder.
I teamet går vi op i godt humør og mener, at vi løser opgaverne sammen bedre end alene. Du deltager selv i planlægningen af hverdagens opgaver. Vi forventer at du selv kan prioritere dine opgaver, da der i perioder kan være fart på.
Jobbeskrivelse
Stillingen er placeret i Rødbyhavn, hvor Scandlines’ IT-afdeling har flere enheder, og Onsite-supportteamet er ansvarligt for at yde IT-support på tværs af virksomhedens mange lokationer. Dette omfatter hovedkontoret på Havneholmen i København, samt større kontorer i Rødby, Puttgarden, Gedser, Rostock, og de færger der sejler mellem Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. Derudover er der også supportopgaver i BorderShop i både Puttgarden og Rostock.
Onsite-supportteamet løser en bred vifte af IT-supportopgaver og er ansvarlig for at sikre, at alle enheder og systemer fungerer optimalt på de forskellige lokationer. For at kunne nå rundt til alle lokationer benyttes firmabiler, hvilket gør det muligt at dække både faste kontorer og færgerne effektivt. Stillingen indebærer derfor et alsidigt arbejde, der kræver både teknisk kompetence og fleksibilitet til at håndtere opgaver på tværs af geografiske områder.
Ansvarsområder
- Klargøring, installation og opsætning af pc'er samt øvrigt IT-udstyr på arbejdspladsen hos slutbrugeren.
- Onsite IT-support hos kunder og brugere, herunder brugerassistance, problemløsning, fejlfinding og faglig vejledning.
- Koordinering med kollegaer i andre IT-teams i forbindelse med opgaveløsning, både daglig drift og vedligeholdelse af systemer.
- Dokumentation, der understøtter egen opgaveløsning samt opdatering af brugervendte vejledninger – fra simple instruktioner til komplekse installationsbeskrivelser.
- Udskiftning af pc'er og bærbare arbejdspladser i henhold til udskiftningsplaner.
- Deltagelse i IT-projekter og implementering af nye teknologier.
Personlige kompetencer
Du drømmer om at have et afvekslende job hvor du både skal håndtere ”klassisk” IT-support og har en naturlig interesse og forståelse for hardware og software. Du kan derudover identificere dig med følgende:
- Er serviceminded og fleksibel i din opgaveløsning inden for rammerne, og have forståelse for at nogle kunder/bruger er VIP og vi har kritiske systemer/funktioner
- Kan have mange bolde i luften og forstår at prioriterer
- Arbejder struktureret, målrettet og er proaktiv i din opgaveløsning
- Er en god teamplayer, som forstår at byde ind i teamet, med godt humør og gåpåmod
- Er kvalitetsbevidst og omhyggelig og forstår hvornår, du skal rykke ud for at løse vores opgaver.
- Forstår værdien af god dokumentation, og arbejder aktivt på at sikre denne
Vi regner med, at du som minimum har en uddannelse som IT Supporter eller lignende. Derudover, at du har erfaring fra et lignende job. For at kunne komme rundt til vores kollegaer, er det desuden et krav at du har kørekort til bil.
Du kommunikerer derudover både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk. Kendskab til både mundtlig og skriftlig tysk vil være en fordel, men er ikke et krav.
Ansøgningsfrist: 20-03-2025.
Yderligere oplysninger
Vi tilbyder
Et udfordrende job i en spændende organisation med et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone blandt gode kollegaer. Derudover tilbyder vi spændende og varierende arbejdsopgaver. Vi har gode muligheder for kompetenceudvikling.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, derudover tilbyder vi sundhedssikring, feriefridage, pensionsordning, kantineordning samt favorable rabatordninger til vores færger og butikker.
Kontakt
Vil du vide mere om denne spændende stilling hos Scandlines IT så er du velkommen til at kontakte Ralf Thømming, IT-operations Team Lead på mobil: +45 60 39 82 00
Ønsker du at søge stillingen skal du sende din ansøgning samt CV på dansk via link herunder. Ansøgninger vil blive behandlet løbende og kandidater til stillingen vil blive inviteret til samtale.