Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Kvantitativ Analytiker
Data Analytics and Development (DAD) er en krydsfunktionel datascience afdeling, som spænder fra IT-infrastruktur over kvantitative finansielle modeller og data, til udvikling af front-end løsninger mod kunderne. Vi er kendetegnet ved, at vi har et fælles mål og en fælles forståelse af, hvad det kræver at nå derhen. Det betyder også, at alle løfter, hvor det er nødvendigt.
Du skal være med til at udvikle og vedligeholde kvantitative investeringsmodeller
Som kvantitativ analytiker får du ansvaret for videreudvikling og vedligeholdelse af Jyske Banks kvantitative investeringsmodeller, som anvendes direkte og indirekte i bankens investeringsrådgivning mod pensionskasser, kapitalforvaltere og wealth management kunder. De kvantitative investeringsmodeller er typisk indenfor fagområderne aktier og bæredygtighed.
Opgaverne vil spænde bredt og dække hele udviklingsprocessen, hvilket sikrer effektive processer og i sidste ende gode kundeoplevelser. Det er vigtigt, at du er serviceminded og ser værdi i at videreudvikle modellerne, platformen og applikationerne i samarbejde med dine kolleger og i sidste ende med udgangspunkt i kundernes behov.
Selvom vi har høje forventninger til hinanden, så er trivsel også i højsædet, hvorfor vi forsøger at sikre, at dine ønsker til en fleksibel arbejdsplads bliver mødt. Vi er ”first movers” i flere sammenhænge, så det er tilladt at drømme stort, prøve ting af og i øvrigt have det sjovt imens, vi gør det. I sidste ende er det resultaterne, der tæller.
Du vil blive en værdifuld del af vores team som vores nye kollega, hvis du er løsningsorienteret og opsøgende på viden for at sikre den rigtige kvalitet i løsningerne. Du er en samarbejdsorienteret medarbejder, der ønsker at deltage i fællesskabet i afdelingen, og du har en indre motivation, der kontinuerligt søger fremdrift i opgaverne. Hele teamet sidder i Silkeborg i Jyske Banks Hjemsted.
Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse f.eks. som cand.oecon., cand.scient.oecon eller cand.merc.finance. Derudover har det betydning for os, at du:
- Har færdigheder inden for kvantitativ investering.
- Kender til dataanalyse og udførelse af statistisk analyse og modellering af datasæt samt rensning af data.
- Erfaring med Python, git og cloud.
Fokus på Jyske Banks fremtidige rådgivningsløsninger på investeringsområdet
Du bliver en del af en udviklings- og resultatorienteret afdeling med fokus på at levere fremtidens løsninger. Værdiskabelsen vil typisk komme til udtryk som nye forretningsområder eller en øget effektivitet/produktivitet i de eksisterende, hvilket særligt giver mulighed for at forbedre serviceniveauet og kundeoplevelsen.
Afdelingen er bl.a. ansvarlig for Jyske Quant og Jyske Sustainability, som begge spiller en meget central rolle i Jyske Banks investeringstilbud til kunderne, og anvendes i en lang række sammenhænge over for stor set alle kundesegmenter.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge. Rekrutteringsprocessen varetages i samarbejde med HR Partner Stine Odgaard Ranum. Seneste ansøgningsfrist er d. 30. november 2025.
Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV.
Har du spørgsmål til stillingen kontakt Emil Lai på 30502530 eller ell@jyskebank.dk.