Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Customer Success Manager - der driver alt fra onboarding til pleje af langsigtede partnerskaber
Vil du skabe reel værdi for kunder i bygge- og anlægsbranchen? Har du styr på alle detaljerne og værdsætter at styre projekter helt i mål og til tiden? Og har du lyst til at blive en del af en solid scaleup-virksomhed med store ambitioner og spændende projekter?
Mobilplan er gået fra at være en startup, til en veletableret Gazellevirksomhed med en trofast kundekreds. Lige siden virksomhedens grundlæggelse, har der været en stor enighed om at et godt fællesskab, et højt fagligt niveau, og tilfredse kunder gør, at det er sjovt at gå på arbejde.
Vi søger derfor nu en ny kollega til vores CSM team, så vi sammen kan betjene de mange nye og eksisterende kunder.
Hos os får du:
- en rolle, hvor du naturligt udvikler dine kompetencer og følger virksomhedens vækst
- stor selvstændighed, hvor du styrer din egen hverdag sammen med teamet af engagerede kolleger
- en stabil og tryg ansættelse i en virksomhed med vokseværk
"Hvis du også brænder for at skabe værdi for kunder og vil være med til at forme fremtidens digitale løsninger til bygge- og anlægsbranchen, så er jobbet noget for dig. Og vi glæder os meget til at byde dig velkommen." - Freja, Customer Success Manager hos Mobilplan.
Mobilplan - digital innovation i højsædet
Vi siger det, som det er: Vi mener, at vi har den bedste platform på markedet. Vores løsninger samler al registrering, projektstyring og information til bogholderiet ét sted. Det skaber overblik, minimerer manuelle processer og reducerer fejl. Det gør kundernes hverdag både lettere og mere effektiv og sikrer, at de manuelle papirprocesser fjernes. Og så tilbyder vi løsninger, der kan tilpasses kundernes specifikke behov.
"Platformen er anderledes end vores konkurrenters, og netop derfor har vi godt momentum. Vi kan let tilpasse den med innovative løsninger. Hos os skal nye, fede features ikke igennem en lang beslutningskæde. Har vi en god idé, så fører vi den ret hurtigt ud i livet." - Torben Lajer, CEO og stifter af Mobilplan.
På kontoret i Randers bliver du en del af vores Customer Success Management team på 5 personer. Vi arbejder tæt sammen om både konsulent- og supportopgaver og har et godt overblik over, hvad der rører sig på tværs af teamet.
Kontoret emmer af fighterånd uden at vi går på kompromis med vores nattesøvn. For vi sætter helbredet før profit og arbejdsglæde og medarbejdertrivsel har høj prioritet.
Vi er klar med din onboardingplan og teamet støtter dig undervejs, så du kan udvikle dig i rollen og føle dig hjemme i arbejdsdagens mange forskelligartede opgaver.
Du driver hele kunderejsen fra onboarding til efterfølgende support og udvikling
Når Salgsafdelingen har sikret en aftale med en ny kunde, overtager du som ansvaret. Du tager kunden gennem onboarding og sikrer, at de får maksimal værdi af deres Mobilplan løsning. Efterfølgende får du din egen kundeportefølje og mulighed for at drive udviklingsprojekter, der forbedrer kundens oplevelse.
I rollen vil du blandt andet:
- implementere og træne kunder i brugen af Mobilplans platform
- udarbejde og gennemføre eksekveringsplaner med hver kunde
- planlægge og afholde workshops og online oplæring
- konfigurere løsninger og opsætte integrationerne i tæt samarbejde med udviklere
- opbygge din egen kundeportefølje, som du løbende rådgiver
Du er vant til at styre kundeprojekter og dialoger
Med dine evner til at forstå tekniske digitale løsninger og skabe tillid, bliver du hurtigt en betroet rådgiver for dine kunder. Som en nysgerrig og struktureret person trives du med både planlægning, eksekvering og gennemføre træning for alle niveauer af brugere.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med kundeprojekter og digitale løsninger, hvor du skaber konkrete resultater
- har kendskab til gængse ERP- og lønsystemer og excellerer i projektstyring
- er stærk til planlægning og facilitering af møder, så kunder får mest muligt ud af samarbejdet
- kommunikerer klart og tydeligt og med fokus på prioritering, baseret på fakta
- flydende på dansk og engelsk i skrift og tale, så du kan samarbejde bredt
Nysgerrig?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mark Kvanner på 72 45 96 07.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiverende tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 15. december 2025. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontaktperson

Mark Kvanner
Tlf. 72459607
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.
