It-karriereJobsøgning

Derfor skal du søge job til sommer

Selvom kalenderen skriver sommer, kan det stadig godt betale sig at kigge sig om efter et nyt job. Det er generelt en god idé at fortsætte jagten på et job, når man forventer, at andre trækker sig fra slagmarken. Men hvorfor er det så godt at søge job i sommermånederne?

Det er generelt en god idé at blive ved, når andre stopper – i hvert fald når vi snakker om jobsøgning.

Og specielt når det handler om at stå ud fra mængden – jo mindre mængde, des større sandsynlighed for at skille sig ud. it-jobbank guider dig til, hvorfor det er godt at søge job i sommermånederne.

Behovet for flere hænder

Der er med al sandsynlighed færre kandidater, der søger job om sommeren, fordi de fleste forventer, at virksomhederne er gået på ferie, har en øget arbejdsbyrde og derfor ikke har tid til at følge op på ansøgningerne. Men hos mange virksomheder er det imidlertid sådan, at både ledere og ansatte har mere tid i sommerperioden, da flere virksomhedens kunder er gået på ferie.

Og skulle det alligevel ske, at virksomhedens ledere er gået på ferie, skal du ikke fortvivle: Det betyder blot, at din ansøgning ligger klar og først i bunken, når HR-chefen er retur fra ferie.

Større jobchancer

Måske er du så heldig at blive ansat allerede efter sommerferien, hvis en fastansat trækker stikket og går nye veje, når de kommer retur fra ferie.

Ferie betyder nemlig ligeledes refleksion hos de fastansatte over, om de er det rigtige sted – og det kan muligvis betyde, at der er et job til dig i den anden ende.

Fordele ved at søge job om sommeren:

  1. Fordom: Nogen kandidater indstiller jobsøgningen med forventningen om, at virksomhederne ikke får tid til at kigge på ansøgninger. Det betyder, at der kan være færre om buddet til et job.
  2. Realitet: Virksomhederne står imidlertid i den situation, at flere af virksomhedens kunder går på ferie, hvorfor der vil være ”lavvande” i arbejdsopgaverne på kontoret – det kan betyde tid til at få kigget grundigt på de jobansøgninger, der ligger på skrivebordet.
  3. Potentiale: Måske er du endda heldig at få job lige efter sommeren, fordi ferie kan betyde refleksion hos virksomhedens ansatte over, hvorvidt de skal videre mod nye udfordringer i deres karriere.

De første skridt

Går du og overvejer at starte jobsøgningen, er det vigtigt at koncentrere sig om de første, seje træk på vejen mod drømmejobbet.

De første skridt er altid de hårdeste: At få skrevet den første ansøgning og et CV målrettet en specifik virksomhed med det rette layout. Men først når ”skabelonen” er på plads, kan du arbejde mere frit og kreativt, fordi den grundlæggende refleksion over dit værd i arbejdsøjemed er foretaget.

Læs også