Event: Rekrutteringsbureau anno 2018

Kravene til rekrutteringsbranchen er store, og ofte er det marginaler, der gør forskellen på succes og fiasko. Hvordan ser det gode bureau ud, som giver dig den konkurrencemæssige fordel? Hvad efterspørger kunderne? Og hvordan sikrer du, at en fodfejl ikke giver dig store bøder i forbindelse med den kommende persondataforordning? Det sætter StepStone og it-jobbank fokus på, når vi inviterer til et gå-hjem-møde torsdag d. 16. november.
Det ultimative rekrutteringsbureau – hvordan ser det ud? Få både den objektive og subjektive fortælling om, hvad det gode rekrutteringsbureau skal kunne.
Tid: Torsdag d. 16. november kl. 15.30-20.00
Sted: Restaurant Viva, Langebrogade Kaj 570, 1411 København K
Tilmeld digProgram
15.30 Registrering
16.00 Velkommen
16.15 Helt objektivt: Hvad skal et rekrutteringsbureau kunne for at få succes? v/Ulrik Brix, Supana
17.10 Pause
17.30 Persondataforordningen – Bliv klar til maj 2018 v/May Hyldkrog, May Hyldkrog ApS
18.30 Vinsmagning, tapas og netværk
20.00 Tak for i aften
Om talerne
May Hyldkrog, cand.jur., DPOffice.dk
May er cand.jur., og med en uddannelse som persondatarådgiver/GDPR/DPO og projektleder i bagagen, understøtter May organisationer til at blive klar, til den nye persondataforordning træder i kraft i maj 2018. I får med andre ord fornøjelsen af en højt specialiseret konsulent med solid juridisk viden, som sikrer, at I er helt opdateret på de krav, som stilles til jer som rekrutteringsbureauer.
Ulrik Schultz Brix, CEO og ph.d., Supana
Ulrik har en erhvervs-ph.d. i rekruttering og udvælgelse og er CEO for Supana. Siden 2014 har Ulrik udarbejdet objektive analyser af rekrutteringsbranchen ved at benchmarke kundernes opfattelse af leverandørerne. Ulrik deler viden og kommentarer, der ligger bag analyserne, så du får inspiration til at finde varige konkurrencefordele i rekrutteringsbranchen.