HR og it-rekruttering

Ny tendens: HR forandres, når it møder for­ret­nin­gen

It-afdelingen påvirker efterhånden alle forretningsområder; salg, marketing, økonomi, administration og HR. Derfor er der også stor efterspørgsel på it-medarbejdere. Og det ændrer betingelserne for at ansætte din næste it-medarbejder.

Måske har du oplevet, at flere af jeres forretningsgange er blevet digitaliserede. Det sker i flere og flere danske virksomheder, der har oplevet de økonomiske gevinster ved digitalisering.

Men digitaliserede forretningsgange øger behovet for en it-afdeling med kyndige it-folk, der kan kombinere teknisk viden med en grundlæggende forretningsforståelse. For it-afdelingen skal ikke længere være den traditionelle supportfunktion til forretningen, men også være med til at skabe den.

En kombination af teknisk viden og forretningsforståelse

It-medarbejdere skal ikke kun have den fornødne tekniske viden, men også en grundlæggende forståelse for forretningen. Derfor skal en programmør eller udvikler ikke bare kunne kode et stykke software.

It-medarbejdernes egentlige opgave er at løse de udfordringer, som forretningen står over for. Gerne i tæt samarbejde med partnere i forretningen, hvis behov for og ønsker til it skal opfyldes, men også udfordres.

It-afdelingen skal tænke ud over forretningens behov

Når it-afdelingen træffer beslutninger, påvirker det ofte hele virksomheden. Derfor er det vigtigt, at it-medarbejderne giver forretningen, hvad den har brug for og ikke kun, hvad den beder om.

It-afdelingen skal tænke på forretningens behov og være i stand til at gennemskue det forretningsmæssige omfang af de opgaver, som afdelingen præsenteres for.

Nye krav til it-medarbejdere forandrer HR

Efterspørgslen efter it-medarbejdere, der tænker og arbejder holistisk, stiller større krav til virksomhedernes HR-funktion. For it-medarbejdere, der spænder bredt, hænger i forvejen ikke på træerne.

Flere virksomheder søger it-medarbejdere, der ikke kun mestrer deres primære it-område, men som også kan identificere forretningens udfordringer, oversætte dem til tekniske krav og foretage de nødvendige ændringer i virksomhedens systemer.

Derfor skal virksomhederne være endnu bedre til at styrke deres employer brand og sælge sig selv som en spændende virksomhed med de rette opgaver, det rette miljø og den rette vision.

Skil dig ud, når du møder din næste it-medarbejder

Du møder din næste it-medarbejder i din jobannonce. Det er her, it-folk bliver gjort opmærksom på, at du søger en specifik it-profil. I jobannoncen har du mulighed for at præsentere din virksomhed på en måde, der sælger jobbet som it-medarbejder i lige netop din virksomhed.

Læs også