It-drifts- og ud­vik­lings­kon­su­lent


It-drifts- og udviklingskonsulent søges til MedComs systemforvaltningsteam pr. 1. februar 2024.

Har du interesse for it-drift, udvikling og sikkerhed? Og ønsker du at blive en del af et fagligt stærkt team og en organisation, der er bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen? Så er du måske vores nye kollega! 

Til gengæld får du et fleksibelt job med mulighed for at udvikle dine arbejdsopgaver over tid – alt efter ønske og behov. 

Bliv en del af systemforvaltningsteamet!

Du bliver en del af systemforvaltningsteamet, som består af 8 medarbejdere, der sammen har ansvaret for system- og sikkerhedsforvaltning af 3 fællesoffentlige it-infrastrukturer: SDN (Sundhedsdatanettet), VDX (Videoknudepunktet) og KIH (Hjemmemonitoreringsdatabase).

Som it-drifts- og udviklingskonsulent skal du primært arbejde med SDN – men du vil også få opgaver inden for den øvrige opgaveportefølje i teamet. Opgaverne udføres i et tæt samarbejde med dine kolleger, samarbejdspartnere i bl.a. regioner, kommuner og stat samt leverandørerne af bl.a. SDN, VDX og KIH. 

I stillingen skal du være klar på en varieret hverdag med både længerevarende og akutte opgaver. 

Hvad går jobbet ud på? 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af at…  

  • Være med til at implementere næste generation af SDN 
  • Yde support til de tilsluttede parter på SDN – både administrativ og teknisk 
  • Planlægge, specificere og implementere forbedringer på baggrund af forretningsmæssige behov og ønsker 
  • Udarbejde og opdatere dokumentation, vejledninger og procedurer
  • Deltage i informationssikkerhedsaktiviteter 

Hvad forventer vi af dig? 

Vi forventer, at du…   

  • Har brede tekniske kompetencer, erfaring med og indsigt i fx netværk, routere, firewalls og it-sikkerhed
  • Har kompetencer og interesse inden for programmering. Vi arbejder aktuelt med C#, SQL, Java, Python. Dette er ikke et krav, men et stort plus 
  • Arbejder struktureret, opsøgende, selvstændigt og har overblik 
  • Er god til at overholde deadlines
  • Du kommunikerer godt på dansk og engelsk – både på skrift og i tale  

Til gengæld får du…  

  • Et spændende fagligt miljø i Forskerparken i Odense 
  • Grundig oplæring, sparring og samarbejde med øvrige konsulenter i teamet
  • En uformel omgangstone og 45 engagerede kollegaer 
  • Frihed til at planlægge egne arbejdsopgaver og strukturere din egen hverdag
  • Mulighed for at samarbejde med flere forskellige faggrupper 
  • Løn efter aftale 

Om MedCom 

Vi er en offentligt finansieret projektorganisation, der har til formål at sikre landsdækkende udbredelse af it-baseret samarbejde mellem bl.a. sygehuse, kommuner, praktiserende læger og laboratorier. 

Du kan læse mere om systemforvaltningsteamet og systemforvaltning i MedCom.   

Lidt om det praktiske  

Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være hos MedCom i Odense.  

Der er god mulighed for delvist at arbejde hjemmefra, samtidig med at der skal være plads til tæt samarbejde med kollegaer. Stillingen er 37 timer ugentligt, og vi har flekstid.  

Løn ydes efter kvalifikationer og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefkonsulent Peder Illum på mobil 2926 3654 eller mail pi@medcom.dk

Du sender ansøgningen til medcom@medcom.dk senest d. 1. december 2023 kl. 12.00, og samtaler forventes afholdt d. 12. december 2023. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund. 


Du kan i MedComs Databeskyttelsespolitik læse om, hvordan MedCom behandler dine personoplysninger. Yderligere information om MedCom findes på www.medcom.dk.

Gem job

MedCom

Arbejdssted

Odense M

Vigtige datoer

Indrykket:
1. november 2023
Ansøgningsfrist:
1. december 2023