Maine­frame Developer

Vil du være en del af et spændende team, hvor samarbejde og løsninger er i fokus? Trives du i selvstændigt arbejde men er samtidig en naturlig holdspiller? Så er du måske vores nye Mainframe Developer.

Som Mainframe-udvikler vil du blive en del af vores team i Ballerup, bestående af dybt kompetente og engagerede kollegaer med mange års erfaring. Du vil komme til at arbejde med nogle af de løsninger vi leverer til Skatteforvaltningen, herunder Forskudsskat og Ejendomsværdiskat.

Det kommer du til at lave

Du vil komme til at arbejde i vores team i Ballerup, med nogle af de løsninger vi leverer til Skatteforvaltningen, herunder Forskudsskat og Ejendomsværdiskat. Vi arbejder ud fra agile processer, og vi brænder for at skabe værdi for vores kunder.

Dine arbejds- og ansvarsområder som Mainframe-udvikler i KMD vil blandt andet omfatte:

  • Udvikling - og vedligeholdelsesopgaver
  • Unit-test, System-test, Bruger-test og implementering
  • Tæt samarbejde med Business Specialists og Arkitekter ifm. at implementere kundens krav til løsningen
  • Samarbejde med testere for at sikre høj kvalitet af produktet
  • Samarbejde med driftsleverandør for at løse eventuelle produktionsproblemer, overvågning og kapacitetsstyring
  • Medvirke til at skabe initiativer til forbedringer samt implementering af løsninger
  • Overholdelse af KMD’s politiker og processer ifm. design, udvikling og test

Lidt om dig

Du kommer med en bred erfaring fra et lignende job som Mainframe-udvikler, og vi forventer, at du har stor erfaring med udvikling af komplekse løsninger.

Du formår at holde hovedet koldt i pressede situationer, og er en udpræget teamplayer, der ikke er bange for at give det ekstra, der skal til for at levere markedets bedste løsninger til vores kunder.

Du er godt rustet til jobbet, hvis du:

  • Har flere års erfaring med softwareudvikling inden for analyse, design, udvikling, test og fejlfinding
  • Har stærk teknisk erfaring med Mainframe-teknologier, så som PL/1, CICS, z/OS og DB2
  • Har erfaring med SQL-optimering
  • Trives med at udvikle gode eksterne og interne og relationer dele ideer og viden med kollegaer
  • Du skriver og taler desuden både dansk og engelsk på et professionelt niveau.

Det vil være en fordel, hvis du også har:

  • Erfaring med:
    • OPC og JCL til jobkontrol
    • CA-produkter til DB2
    • CMAN til udgivelsesstyring – File Manager
    • IDZ til udvikling
  • Er vant til at arbejde med og i komplekse og domænetunge løsninger
  • En proaktiv tilgang til problemløsning og tager gerne ejerskab af problemer
  • Er vant til at arbejde med SCRUM

Vores team

Vi er et større team af meget fagligt kompetente og engagerede kollegaer med mange års erfaring. Vi har en åben og imødekommende samarbejdsform, baseret på respekt for hinandens roller og opgaver. Vi holder af kombinationen af godt humør og seriøst fagligt håndværk, og vi lægger vægt på at gøre hinanden stærke.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Delivery Director Niels Lysgaard på mail nln@kmd.dk.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på 4,8 mia. kroner og har omkring 2.600 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S

Arbejdssted

Ballerup

Important dates

Published:
3 March 2024
Application deadline:
As soon as possible