Danske kvinder bruger i langt mindre omfang end deres mandlige kolleger ChatGPT i deres arbejde
Det viser en stor undersøgelse, som den danske forsker Anders Humlum for nylig har gennemført sammen med sin forskerkollega Emilie Vestergaard.
Med hjælp fra Danmarks Statistik er mere end 100.000 danskere fra 11 forskellige erhverv, der vurderes til at være særligt udsatte for konsekvenserne af kunstig intelligens, i en spørgeskemaundersøgelse blevet spurgt, hvordan de anvender ChatGPT i deres arbejdsliv.
Undersøgelsen viser, at der på tværs af de forskellige erhverv er stor forskel på, hvordan danskerne bruger ChatGPT.
Men der var særligt én ting, der overraskede de to danske forskere, da de analyserede og gennemgik de indsamlede data.
“Vi opdagede, at der var en stor kønsulighed i brugen af ChatGPT, og det var noget, som vi ikke lige havde set komme,” siger Anders Humlum, adjunkt ved University of Chicago, til Computerworld og uddyber:
“Det overraskede os især, fordi uligheden er observeret inden for nogle meget snævre rammer. Vi kan se, at selv blandt folk, der har samme job, samme arbejdstid, samme uddannelse og arbejder i samme virksomhed, er der en forskel i brugen på 20 procentpoint til mændenes fordel,” siger han.
Den arketypiske bruger
Ifølge Anders Humlum tegner undersøgelsen et billede af den typiske professionelle bruger af ChatGPT i Danmark som en yngre mand, der arbejder med softwareudvikling.
Derudover vil brugeren være kendetegnet ved at være relativ ny i sit erhverv og samtidig være meget produktiv.
“Vi kan se, at det ofte er folk, der allerede i dag har en højere løn end andre i lignende positioner, og vi kan også se, at vedkommende som regel vil have fået relativt gode karakterer i gymnasiet,” siger han.
Lige stor teknologi-optimisme
Når flere mænd end kvinder bruger ChatGPT, er det ifølge Anders Humlum ikke, fordi mændene ser et større potentiale i teknologien.
For undersøgelsen viser, at begge køn er lige optimistiske, når de skal vurdere teknologiens evner og den mulige tidsbesparelse, de vil kunne opnå ved at bruge den.
“Til gengæld adskiller kvinderne sig fra mændene ved i langt højere grad at efterspørge oplæring i at bruge værktøjet. Det ser også ud til at være den væsentligste årsag til, at de endnu ikke bruger ChatGPT i samme omfang som mændene,” siger han.
Undersøgelsen giver mulighed for at sammenligne mænd og kvinder med fuldstændig identisk baggrund, og ifølge Anders Humlum er der ikke nogen data i undersøgelsen, der peger på, at kvinderne skulle have mere brug for oplæring end deres mandlige kolleger.
“Vi har sammenlignet brugen af ChatGPT blandt mænd og kvinder, der har samme type job og tjener det samme, og derfor bør de have samme forudsætninger som deres mandlige kolleger,” siger han og uddyber:
“Så der er nok snarere tale om, at kvinderne i højere grad end mændene har en opfattelse af, at de har brug for oplæring. En måde at tolke det på er, at mænd i langt højere grad af sig selv kaster sig ud i brugen af nye værktøjer, leger rundt med dem og hen ad vejen lærer at bruge det.”
Advarer om konsekvenser
Ifølge Anders Humlum er der allerede i dag studier, som viser, at der er produktivitetsgevinster ved at bruge værktøjer som ChatGPT i arbejdslivet.
Derfor advarer han også om, at det kan få store konsekvenser for ligestillingen, hvis ikke uligheden i brugen af ChatGPT bliver lukket.
“Hvis kvinder ikke i samme grad får del i de gevinster, er der en risiko for, at det kan forværre de uligheder, som vi i forvejen ser på arbejdsmarkedet,” siger han.
Han understreger dog også, at da undersøgelsen blev gennemført, havde ChatGPT blot været på markedet i knap et år.
Derfor er der også gode muligheder for, at kønsuligheden vil blive reduceret i takt med, at ChatGPT bliver et mere etableret værktøj.
I den forbindelse påpeger han, at arbejdsgiverne kan spille en rolle i forhold til at tilbyde oplæring i brugen af ChatGPT.
“Det kræver næppe mange kursusdage at lære folk at bruge ChatGPT. Det er noget, som nærmest kan klares på en dag,” siger han.
Potentiale for produktivitetsforbedring
Han hæfter sig samtidig ved, at undersøgelsen peger på, at arbejdsgivere vil have muligheder for at forløse et stort produktivitetspotentiale gennem ChatGPT.
Undersøgelsen viser således, at den gennemsnitlige medarbejder på tværs af de undersøgte erhverv vurderer, at ChatGPT kan halvere deres arbejdstid i en tredjedel af deres arbejdsopgaver.
Men samtidig fremgår det også af undersøgelsen, at en betragtelig del af dem, der siger, at de kan spare tid ved ChatGPT, endnu ikke har taget den i brug.
“Udover kvinder der efterspørger oplæring, ser vi også, at mange folk ikke har taget det i brug, fordi arbejdspladsen ikke tillader, at medarbejderne anvender ChatGPT, forklarer han.
Denne faggruppe bruger ChatGPT mest
Undersøgelsen viser også, at der er klare forskelle blandt de forskellige faggruppers brug af ChatGPT.
Helt konkret har man undersøgt 11 udvalgte faggrupper, der er særligt udsatte for brug af kunstig intelligens.
Her kan man se, at 79 procent af softwareudviklerne har gjort brug af ChatGPT i forbindelse med deres arbejde, og dermed er det den gruppe, som i størst omfang har taget brugen af ChatGPT til sig.
Men forskerne har også undersøgt, hvilke faggrupper, der er mest tilbøjelige til at betale for at få adgang til den mere avancerede udgave af ChatGPT.
Her er det journalister og marketingfolk, hvor andelen af betalende brugere er størst.
“Det ser ud til, at det er de faggrupper, som beskæftiger sig med at skrive tekst og ikke bare programmeringskode, som er mest tilbøjelige til at blive betalende brugere,” siger han og kommer med et bud på årsagen:
“Det er et gæt, men det kan være, at den gratis udgave er god nok til programmering, men i højere grad kommer til kort, når det eksempelvis handler om korrekturlæsning eller produktion af almindelig tekst,” siger han.
