Dette er en klumme med skribentens egne holdninger
Før min ADHD-diagnose troede jeg, at jeg var udadvendt og energisk. Men bag facaden som den ekstroverte leder og kollega gemte der sig en anden sandhed. Det var lidt af et skuespil – også kaldet maskering – og det drænede mig!
Hvordan maskering kommer til udtryk
Maskering blandt neurodivergente kan vise sig på mange måder og bliver ofte misforstået som styrker eller personlighedstræk, der passer ind i arbejdspladsens forventninger. Bag facaden kan der dog gemme sig en indre uro og en konstant kamp for at passe ind i fællesskabet.
Her er nogle eksempler på, hvordan maskering kan komme til udtryk:
- Høj energi og socialt engagement: Mange neurodivergente fremstår som energiske og konstant "på". De deltager aktivt i møder, utal af sociale aktiviteter og virker ekstroverte. Alt imens kan de dog føle sig overvældede og have brug for fred og ro.
- Overforberedelse: Medarbejdere – eller ledere – kan bruge uforholdsmæssigt meget tid på at forberede sig til møder eller præsentationer for at undgå at fremstå usikre. Selv små og for andre måske simple arbejdsopgaver kan pludselig kræve utrolig meget energi.
- Overdreven tilpasning: At sige "ja" – hvad enten det handler om ekstra arbejdsopgaver eller en kollega, der spørger: "Skal du ikke med ud i aften med os andre?" – skyldes ofte et ønske om at undgå at skuffe eller skabe konflikter.
- Efterligning af kolleger: Maskering kan komme til udtryk som imitation af kollegers adfærd for at undgå at skille sig ud fra mængden. Det kan endda eskalere til forsøg på at kopiere en leder, der altid er "på" og aldrig laver fejl.
- Fysisk maskering: At kontrollere kropssprog og ansigtsudtryk for at skjule uro og impulser kræver enorm energi. At sidde helt stille, selvom kroppen er fyldt med uro, føles som en kamp. Det kan komme til udtryk ved at man begynder at trippe med benene eller tromme med fingrene for at holde fokus. Små "fidgets toys" kan måske være en hjælp, og endnu bedre, hvis man indlægger små pauser i lange møder.
- Tvangspositivitet: At opretholde en facade af optimisme og entusiasme, selv når man føler sig voldsomt udfordret – for eksempel i et storrumskontor, hvor man konstant bliver påvirket af indtryk og overvældet af mennesker omkring sig, der ønsker at være sociale eller som har brug for en hjælpende hånd - vi siger jo sjældent nej ;)
- Undgåelse af egne behov: At tilsidesætte pauser eller afslå hjælp kan føre til udbrændthed – især for dem, der bliver så opslugt af en opgave, at de ignorerer deres egne grænser. Enkle værktøjer som en "time timer" kan gøre en stor forskel, og endnu bedre er det, hvis en kollega eller leder er opmærksom nok til at hjælpe med at trække stikket i tide.
De nævnte eksempler er blot et udsnit af den maskeringsadfærd, jeg selv har oplevet, men der findes utallige variationer.
Det vigtigste er, at vi skaber bevidsthed om maskering på arbejdspladsen - og at lederne måske bliver bedre til at spotte maskeringssignalerne. For uden denne bevidsthed risikerer vi, at der over tid betales en høj pris for det, der udadtil fremstår som kontrol, succes og overskud, men som ofte sker på bekostning af mental underskud, overbelastning og mistrivsel.
Paradokset er, at omgivelserne kan se en person, der "trives", mens virkeligheden kan det være det stik modsatte.
Min egen erfaring med maskering
Før jeg blev diagnosticeret, brugte jeg op mod 80% af min energi på at performe og tilpasse mig arbejdet. Når jeg kom hjem, havde jeg kun 20% tilbage – ikke nok til at være der for min familie. Aftenerne gik ofte med at far skulle ligge udmattet på sofaen, ude af stand til at være en god far for mine to drenge og en god mand for min hustru - de fik sjældent den opmærksomhed, de fortjente.
Maskeringen blev ubevidst en ond cirkel. Særligt før jeg fik min ADHD-diagnose og den nødvendige hjælp, samt en større bevidsthed om maskering, er jeg ret sikker på, at mange af mine kolleger så en udadvendt leder, der signalerede overskud. Men sandheden var, at jeg kæmpede for at holde facaden oppe. I møder forsøgte jeg at virke rolig og nærværende, mens mit hoved var fyldt med en storm af tanker og idéer. Det føltes som at spille en rolle i en forestilling, hvor ingen måtte opdage, hvad der virkelig foregik.
Hvad kan ledere og arbejdsgivere gøre?
Som leder og arbejdsgiver har du mulighed for at gøre en verden til forskel, særligt for din(e) neurodivergente medarbejdere, ved at skabe et støttende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor neurodivergente kan være sig selv uden at maskere. Her er nogle konkrete råd:
- Skab et trygt miljø: Værdsæt forskellighed og arbejd bevidst på at opbygge en kultur, hvor medarbejdere tør dele deres behov og udfordringer med dig som leder.
- Inviter til dialog: Spørg medarbejdere, hvad de har brug for, for at trives – fx fleksibilitet, færre eller kortere møder eller rolige arbejdsrammer (fokusområde, flexkontor eller stillezoner).
- Tilbyd redskaber: Hjælpemidler kan gøre en stor forskel. Selv noget så simpelt som et par "noise cancelling høretelefoner" eller en skærmvæg på bordet i storrumskontoret kan gøre en kæmpe forskel.
- Uddan teamet: Forståelse for neurodivergens og maskering skaber rummelighed og trivsel.
- Vær en rollemodel: Vis vejen ved at være autentisk, udvis sårbarhed og vær åben om dine egne udfordringer – det inspirerer andre til at gøre det samme.
At bryde mønsteret af ubevidst maskering kræver en fælles indsats fra både medarbejdere og arbejdsgivere – men det starter hos dig som leder. Når vi skaber en arbejdsplads, hvor alle kan være sig selv, reducerer vi risikoen for mistrivsel, stress, udbrændthed og langtidssygemeldinger. Samtidig fremmer vi trivsel og øger tiltrækningskraften – noget, der positivt påvirker både medarbejdere, ledere og virksomhedens samlede resultater.
Tak til jer alle, der dagligt deler jeres oplevelser og udfordringer med mig. Selvom der kan gå lidt tid, før jeg får svaret på alt, skal I vide, at jeg læser hver eneste besked. Det er jeres historier, der inspirerer mig og giver mig energi til at sætte fokus på de udfordringer, I står overfor.
Tak fordi du læste med - kontakt mig gerne for videre dialog!
Torben Tronborg, Neurodivergent direktør i Computerworld it-jobbank og vært på podcasten Fremtidens arbejdsplads .
