Hvornår har du sidst holdt en pause? Prøv at tænke tilbage.
Var det frokosten i kantinen? Var det de fem minutters sludder ved kaffemaskinen? Var det et hurtigt kig på telefonen?
Hvis én af disse muligheder var det første, du tænkte på – så læs lige videre. Ingen af de tre klassificerer sig nemlig som en rigtig pause.
I hvert fald ikke hvis du tænker på pausen som et pusterum, der genoplader dig, og for eksempel forebygger stress.
Men hvad er en pause så? Vi har talt med psykolog Hans-Jørgen Andersen fra www.stresslaege.dk om pausen, og hvorfor den er så vigtig at holde.
Hvad er en rigtig pause?
For at forstå hvad en rigtig pause er, så starter vi lige et andet sted – nemlig med at skele til, hvad der i yderste konsekvens sker, når vi ikke holder pause:
”Når vi ikke holder tilstrækkeligt med pauser, så får hjernen nok. Den bliver overstimuleret og kan ikke komme ud af det øgede parathedsniveau, som vi har vænnet den til at være i. Så har vi fået det, vi kalder stress, forstået som syg af stress.” fortæller Hans-Jørgen, og understreger, at når vi har stress, så er det hjernen, der bliver syg.
Hans-Jørgen fortsætter:
”Hvis det er hjernen, der får stress, så betyder en pause, at det er hjernen, der skal ned i gear. Det vil sige: Jeg skal ikke se noget, jeg skal ikke sige noget, jeg skal ikke tænke noget, jeg skal ikke forberede noget”
Okay. Så en rigtig pause er altså at lukke af for stærke ydre stimuli i form af for eksempel lyde og billeder, og indre stimuli i form af tanker.
Hvis vi vil slappe rigtigt af, skal vi koble sanserne fra og bare være til uden at beskæftige os med noget.
Vi holder energiniveauet kunstigt oppe
Det betyder for eksempel at en god omgang scroll på Facebook eller Instagram ikke duer som et pusterum:
”Hvis jeg sidder på de sociale medier, så får jeg hele tiden indtryk ind, og det er jo noget af det, som er med de sociale medier - vi bliver adspredt af dem, vi får ideer, vi er underholdt. Men vi slapper ikke af.” forklarer Hans-Jørgen.
Han fortæller, hvordan der er kommet en tendens til at undgå at hive stikket og i stedet stimulere hjernen yderligere for at opnå en større frigivelse af energi:
”Se bare på frokostpausen. Den er heller ikke en rigtig pause længere. I dag skal vi helst sidde i en kantine, der skal fart på, vi skal helst grine. Og hvis der ikke er fart på, så tjekker vi vores sociale medier eller vores mail. For når vi så kommer tilbage til vores plads, så er vi oppe i et endnu højere gear end før og klar til at yde endnu mere. I grunden har vi slet ikke holdt pause - vi har bare sat vores parathedsniveau op!”
Hans-Jørgen forklarer, hvordan vi på den måde holder vores energiniveau kunstigt oppe. Hvis vi fortsætter ad den sti uden at tage os tid til den rigtige pause, så ender vi med stress og udbrændthed.
Vores levevis levner ikke plads til pauser
Ser vi på pausen i et større perspektiv, som for eksempel det at holde ferie, så ser billedet ikke meget bedre ud.
Der tegner sig samme tendens til, at vi presser vores energiniveau unormalt op i ferien, fremfor at holde fri:
”Førhen tog vi med Spies og Tjæreborg. Vi skulle ned i solen og slappe af. I dag skal op på cykler, og vi skal komme hurtigst. Og hvis børnene sidder og kigger ud ad vinduet, så skal vi have fat i dem. For de skal ikke kede sig, vi er jo på ferie! Og når vi så kommer hjem, er det næsten ligesom efter frokostpausen; vi er helt oppe og køre over alt det, vi har oplevet. Men vi har jo ikke slappet af.” fortæller Hans-Jørgen.
Han peger på, at det er blevet en ny levevis – ja, nærmest en ny religion - ikke at holde pauser.
Det adskiller sig markant fra tidligere generationers måde at leve på, og er en af årsagerne til at vi oplever en buldrende stress-epidemi i vores samfund.
Sådan holder du en god pause
Puha. Det var en øjenåbner! I hvert fald for flere af os her på Computerworld it-jobbanks kontor. Men hvad gør vi så, hvis vi skal blive gode til at lade op?
”Hjernen skal som sagt ned i gear. Vi skal ud af parathedsniveauet, så vi kan slappe af. Det kan se ud på mange måder. Det kan være at lukke øjnene og tage en meditation. Eller gå ud i naturen uden musik i ørerne. Man skal lave noget, som føles godt i kroppen - noget man kan hvile i.” råder Hans-Jørgen.
Det kan også være, at du er glad for svømning, yoga, qi gong eller andre typer af bevægelse, hvor du ikke får adrenalinen til at suse og pulsen til at pumpe.
Husk på, det handler om at slappe af - ikke at sætte en ny svømmerekord - når du skal holde pause.
Hvis du hører til dem, der læser bøger, eller har en bestemt tv-serie, du godt kan lide at se, kan det også bruges til at holde pause:
”TV’et eller en bog kan godt fungere som adspredelse, hvis det ikke er helt nyt eller spændingsfyldt stof. Hvis jeg for eksempel tager en eller anden rolig serie fra Netflix, hvor jeg godt ved, hvad der sker, og den bare står der og kører – så kan hjernen slappe relativt meget af. Men hvis man vil havde en endnu bedre pause - så er vi altså tilbage til en god meditation.” afslutter Hans-Jørgen.
Om
