IT Security Con­trol­ler til IT Sikkerhed og beredskab


Vi søger en ildsjæl inden for IT-sikkerhed, der vil bidrage til, at danskerens foretrukne bank for 14. år i træk fortsat kan give vores kunder den bedste oplevelse, fordi vi løbende udvikler, implementerer og kontrollerer IT-sikkerhedsforanstaltninger.

Jobbet 

Du bliver en del af et team i bankens IT Sikkerhed og beredskab, hvor der er gode muligheder for at bidrage til opbygningen af teamets kompetencer og processer.

Teamet har ansvaret for den operationelle del af bankens IT Sikkerhed og beredskab, hvilket betyder, at vi skal sikre, at vores IT-sikkerhedsstrategi bliver korrekt implementeret, eksekveret og kontrolleret.

Vi har stort fokus på opfølgning på nogle af koncernens største outsourcing aftaler, primært aftaler med BEC Financial Technologies og Microsoft, og du skal bidrage til, at teamet øger bankens efterlevelse af de krav, der stilles til IT Sikkerhed og beredskab. Særligt kontrol og rapportering på den operative del af IT-beredskabet vil fylde i din rolle. Det skal sikre et stærkt grundlag for afdelingen, som effektivt sikrer, at koncernen løbende har det tilstrækkelige IT-beredskab.

Dine arbejdsopgaver er forskelligartede og indebærer bl.a.:

  • Optimering, sikring og opretholdelse af sikkerhedsniveauet i koncernen, gennem tilrettelæggelse og udførsel af awareness kampagner.
  • Vedligeholdelse, udvikling og tests af koncernens IT-beredskabsplan.
  • Kontrol af bankens sikkerhedsforanstaltninger og sikring af dokumentation.
  • Rapportering af operationelle hændelser på IT-området.
  • Compliance i form af afdækning, implementering og efterlevelse af nye krav fra EBA, ledelsesbekendtgørelsen mv.

Din profil 

Vi forestiller os, at du har en god forståelse for begreber og processer inden for IT Sikkerhed og beredskab. Måske er du på dit sidste skoleår eller netop uddannet fra Professionshøjskolen, ITU, eller du har erfaring med enten IT Sikkerhed eller beredskab. Det er ikke et krav, at du er IT-uddannet, ligesom vi er åbne over for kandidater med lidt såvel som meget erfaring. 

Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret med bl.a. compliance og governance, og du er god til at skabe struktur i hverdagen for dig selv og dine kollegaer. Vi lægger vægt på, at du trives i et team, hvor alle bidrager i det daglige, operationelle arbejde.

Vi forventer, at du har gode kommunikative færdigheder. Du kan formidle og have en åben dialog om IT Sikkerhed og beredskab i banken og løbende følge op på, at organisationen efterlever de opstillede krav på en god og ordentlig måde. Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Det vil være et plus, hvis du har kendskab til Microsoft cloudtjenester, BEC Financial Technologies og/eller samarbejde med en tilsvarende stor outsourcing partner, men det er ikke et krav.

Dig som person  

Vi forventer, at du med udgangspunkt i faglig stolthed og høj grad af pligtopfyldelse, er nysgerrig på udvikling inden for IT Sikkerhed og beredskab. Du er en teamspiller, der forstår at trække på din faglighed, så denne bringes videre til både team og banken, og ønsker løbende at udbygge din viden og færdigheder. Du er i stand til at følge processer og aftalte forløb, men kan samtidig påpege forbedringer, hvor det observeres.  

IT Sikkerhed og beredskab  

Afdelingen IT Sikkerhed og beredskab er sammen med afdelingerne Workplace, cloud & platform, Data Management og Udvikling og automatisering ansvarlig for en sikker og stabil IT-leverance til hele banken.

Bankens IT-område beskæftiger 28 medarbejdere og er centralt beliggende i Glostrup.

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren.
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2022.
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser.
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.

Vil du vide mere?  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Sikkerheds- og Beredskabs Chef, Bernhard Franzpötter på tlf.: 21 57 97 93 eller bef@al-bank.dk. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig - ansøgningsfristen er den 20. november og ansættelse snarest muligt.


Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed.
Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 350.000 kunder. Banken er repræsenteret med 61 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre inklusiv Lokal Erhverv og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Vi ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdsplads skal afspejle den diversitet, der kommer til udtryk omkring os, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Gem job

Arbejdernes Landsbank

Arbejdssted

København

Vigtige datoer

Indrykket:
23. oktober 2023
Ansøgningsfrist:
20. november 2023