Senior IT Oper­a­tions Manager til Danmarks største børner­ettighed­sor­gan­isa­tion


Er du en IT-specialist med en passion for at optimere og forny IT-drift? Kan du være den centrale figur i at guide og styrke vores IT operations and support team? Er du drevet af at løse komplekse problemer - og kan du bevare roen, når det går stærkt omkring dig? Så er du måske vores næste Senior IT Operations Manager!

IT Operations-ekspert med faglig ledelse

Som Senior IT Operations Manager vil du spille en afgørende rolle i at koordinere og sikre en problemfri drift af vores IT-infrastruktur. Dine ansvarsområder omfatter:

  • Faglig ledelse, vejledning og "mentoring" af IT-operations-teamet med henblik på at styrke den faglige udvikling på tværs af teamet
  • Ledelse af digital transformation for at øge effektiviteten og reducere tidsforbrug på manuelle opgaver
  • Opdatering og vedligeholdelse af medarbejderkartoteket for at sikre nøjagtige oplysninger
  • Medvirken i udviklingen og implementeringen af IT-strategier og politikker
  • Identifikation og implementering af optimeringsmuligheder inden for IT-systemer
  • Ansvar for IT-sikkerhed og beskyttelse mod dataangreb

IT teamet er p.t. under konsolidering, og du bliver en værdsat spiller i at sikre den systemunderstøttelse, der er så afgørende for, at Red Barnet kan levere på vores ambitioner for børn.

Professionel og personlig profil

Du er anerkendt for at være yderst kompetent på dit felt, samtidig med at du tager aktivt del i at fremme en positiv arbejdskultur. Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer:

  • Min. tre års dokumenteret erfaring fra lignende stilling
  • Teknisk dygtighed inden for netværk, Azure, Office365 og lokale Microsoft-miljøer
  • Håndtering af 2. og 3. level incidents, Changes og Requests
  • Evne til udarbejdelse af dokumentation og rapportering
  • Stærke analytiske evner og problemløsningsevner
  • Kommunikation på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Faglig viden om leverandør- og kontraktstyring, udbud af serviceydelser og hardwareanskaffelser
  • Kendskab til standardisering af driftsprocesser, herunder ITIL
  • Gerne erfaring med SharePoint, TopDesk, Power Automate, Power Apps og Forms

Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation, der er fælles om at ønske det bedste for børn i Danmark og ude i verden. Vi er også fælles om at ønske det bedste for hinanden. Derfor stræber vi efter et arbejdsmiljø, hvor respekt for forskelligheder, tillid og frihed til at sige sin mening, vægter højt. 

I starten af 2024 flytter Red Barnet til nye, lækre lokaler, der både understøtter behov for ro og fordybelse og levende og inddragende samarbejde på Frederiksberg tæt ved søerne. Der vil samtidig være mulighed for at blive en del af en lækker frokostordning samt få gratis adgang til fitness-faciliteter. Red Barnet arbejder for høj grad af fleksibilitet både via arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Du har derfor, hvis arbejdet tillader det og i planlægning med din leder, mulighed for at arbejde hjemme i løbet af ugen. 

Rekrutteringsproces og vilkår

Løn- og ansættelsesforhold iht. Red Barnets overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse 37 timer uden øvre arbejdstid. Vi gør opmærksom på, at Red Barnet ikke er lønførende.

Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. januar 2024.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via knappen "Ansøg". Ansøgningsfrist er d. 30. november 2023. For spørgsmål ang. stillingen, kontakt:

Merete Gotsæd Falkenstrøm
Fundraising & Marketing-direktør
Mail: MGF@redbarnet.dk
Tlf.: 2323 0046
Hjemmeside: https://redbarnet.dk/


Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi står altid på børnenes side. Hver time. Hver dag. Overalt i verden.

Vi er en del af Save the Children – verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.

Red Barnet går forrest i kampen for de dårligst stillede børn. I Danmark og resten af verden. Vi yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ønsker du at arbejde for os, er du forpligtet til at følge vores interne børnebeskyttelsespolitik.

Gem job

Red Barnet
Publiceret: 1 November 2023

Arbejdssted

København