Ta­lent­fuld Windows it-drifts­kon­su­lent til Er­hvervs­sty­rel­sen


Har du lyst til at være en del af Erhvervsstyrelsens datacenterteam og arbejde med Microsoft teknologier og Azure? Er du derudover i stand til at levere kvalitet og overholde deadlines? Så er du måske vores nye it-driftskonsulent i Erhvervsstyrelsen. Vores team skal styrkes, hvorfor vi søger to medarbejdere.

Styrelsens systemlandskab er komplekst med mange forskellige fagsystemer og forretningsapplikationer, hvoraf mange er egenudviklede. Systemerne driftes både ekstern og internt.

Erhvervsstyrelsen har over 600 virtuelle servere baseret på on-premise, outsourcet drift og Azure.

Til vores Datacenter søger vi kollegaer til bl.a. at varetage følgende opgaver:

  • opbygge og vedligeholde styrelsens Microsoft-miljø
  • Vedligeholde VMware
  • Microsoft 365 og Azure
  • Udbygge it-sikkerheden gennem Azure Security Center og Azure Defender
  • Implementere CyberArk
  • fejlsøgning og optimering
  • vedligeholde og udbygge vores overvågningsmiljø
  • indgå i projektteams og arbejdet
  • foretage problemløsninger
  • udfærdige dokumentation

Du vil indgå i vores Datacenterteam, som i dag består af 7 medarbejdere.

Teknisk velfunderet profil med erfaring med it-infrastruktur

Vi forestiller os, at du har en relevant it-uddannelse eller har opnået viden på et tilsvarende niveau på anden vis. Derudover er du teknisk velfunderet inden for systemadministration med et fokus på it-sikkerhed. Erhvervsstyrelsen har stor fokus på it-sikkerhed og det er vigtigt, at det er en del af din DNA.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med Windows Server og gerne certificeret. Det er en fordel, hvis du ligeledes har erfaring med SQL. Vi forventer du har arbejdet med MS servere, GPO og SQL servere samt har et ønske om at dygtiggøre dog og indenfor Azure Netværk, Azure Security Center, Azure AD osv.

Som person er du struktureret, god til at arbejde med flere opgaver parallelt samt tager ansvar for egne opgaver. Du er en teamplayer, der kan samarbejde med kollegaerne, og du formår at kommunikere med slutbrugere såvel som teknikere omkring dig. Du har en evne til at fordybe dig, og du er ikke bange for at have travlt – og ikke mindst – du har humoristisk sans.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1200 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om to faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Thomas Munch-Andersen på tlf. +45 35 29 15 59. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. +45 91 33 70 38.

Er du vores nye it-driftskonsulent?

Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Ansøg”-knappen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 28. januar 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 5 og 6.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Gem job

Erhvervsstyrelsen

Arbejdssted

København

Vigtige datoer

Indrykket:
5. januar 2024
Ansøgningsfrist:
28. januar 2024