Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

System­kon­su­lent – få afslappet stemning og pro­fes­sio­nel­le kolleger

  • Fungerer du godt med en leder, der giver dig plads og lader dig arbejde med frihed under ansvar?
  • Vil du være en del af et team, der står sammen om at finde den perfekte IT-løsning?
  • Og har du det bedst, når du ved, at dit arbejde gør en reel forskel for kunderne?

"Du bliver en del af en innovativ IT-virksomhed, der har stor succes. Og så kan du se frem til at få stor indflydelse på en mindre arbejdsplads, hvor du kommer helt, som du er." CEO & partner Ulrik Thomsen.

RAW IT – din nye arbejdsplads

Vi er en innovativ IT-virksomhed, der specialiserer sig i at levere skræddersyede IT-løsninger til vores kunder. Vi er dedikerede til at skabe værdi for vores kunder gennem avanceret teknologi og en høj standard for service og support. Læs mere om os her.

Få god blanding af driftsopgaver, projekter og support

Du bliver en del af vores Drift & Infrastruktur-team, der består af 4 kolleger. Her er din primære opgave at drifte vores kunders IT-miljøer on-site eller fra kontoret i Hørsholm.

Samtidig vil du også blive en del af processen, når vi udfører projekter. Det kan være alt fra onboarding af nye kunder til udflytning af eksisterende kunder til vores hurtigt voksende cloud-løsninger.

Derudover tager du dig af opgaver såsom:

  • second- og third-level drift og support
  • drift og vedligehold af vores kunders Microsoft 365-/Azure-løsninger
  • drift og vedligehold af vores kunders netværksinfrastrukturløsninger
  • drift og vedligehold af vores cloud services
  • planlægning af implementering af nye infrastrukturløsninger for eksisterende og nye kunder samt pre- og after-sales support til salgsafdelingen.

Et stærkt team med chill-faktor

"Vi er meget professionelle, men vi har også en afslappet tilgang til at være på arbejde. På kontoret er der altid noget musik, der spiller i baggrunden. Og selvom vi har travlt, finder vi tid til at have det sjovt sammen." – Ulrik.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, fordelagtige pensionsvilkår, sundhedssikring, god frokost og mulighed for hjemmearbejde.

Du har styr på MS 365, Azure og netværk

  • Du har en relevant IT-baggrund og solid erfaring fra en lignende rolle med Microsoft 365 og Azure-løsninger.
  • Du har et godt kendskab til Windows Server, klient operativsystemer, VM-miljøer, netværk, backup etc.
  • Du har lyst til at udfylde en bred rolle, hvor du også håndterer second-/third-level drifts- og supportopgaver.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

"Vi leder efter en kollega, der er løsningsorienteret og nysgerrig. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis du er en smule nørdet med dit fag, det er vi nemlig." – Ulrik.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 72 45 90 74.

Send dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du søger jobbet. Søg allerede i dag og senest den 13. marts 2024 via nedenstående link. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om RAW IT

Siden starten af 2011 er RAW IT vokset støt til i dag at være en af Nordens stærkeste spillere inden for kundetilpassede drift- og infrastrukturløsninger til serviceindustrien. Vi beskæftiger nu 12 dygtige medarbejdere og er den foretrukne partner inden for drift til især Hospitality. Vi blev Gazelle-virksomhed i 2016, 2017, 2018 og 2019.

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job