En dygtig og ved­hol­den­de NAV/Business Central-udvikler


Vil du være med til at optimere, udvikle og klargøre vores Microsoft Dynamics NAV 2015 til at blive opgraderet? Har du lyst til at blive en del af en intern IT-udviklingsafdeling, som gør en forskel for hele virksomheden? Så er det måske dig, som vi leder efter til at blive vores nye NAV/BC-udvikler hos Lomax!

Om stillingen

Vores ambition er, at vi skal opgradere til Microsoft Dynamics Business Central inden for de næste 1-2 år, hvor du vil have en vigtig rolle.

Som en del af vores interne ERP-team på 3, vil du arbejde tæt sammen med et NAV-udviklingshus og nogle dygtige NAV-freelancere om at udvikle og implementere standard- og specialudviklede moduler til Microsoft Dynamics NAV 2015 samt at omskrive NAV-2015 kode til Business Central Extensions. Vi er i fuld gang med at opgradere standardobjekterne i NAV 2015 og skal snart i gang med omskrivningen af vores egenudviklede objekter.

Vi arbejder agilt med 14-dages sprint.

Du vil, sammen med ERP-teamet, være ansvarlig for:

  • Udvikling, tilpasninger, specialløsninger og integrationer
  • Optimering af arbejdsprocesser
  • Deltagelse i relevant projektarbejde
  • Release processen for NAV
  • Vedligeholdelse og ajourføring af NAV test- og produktionsmiljø

Hvem er du?

Vi søger en NAV/BC-udvikler med 5-7 års erfaring med NAV og minimum 1 års erfaring med BC fra en lignende stilling.

Du har en relevant IT-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring fx som datamatiker, datalog, eller ingeniør. Du tilegner dig hurtigt teknisk viden om de enkelte applikationer/software og er god til at bevare overblikket.

Vi ser desuden gerne, at du har:

  • Erfaring med design og udvikling indenfor NAV/BC-modulerne: Finans, salg/marketing, lager/logistik og indkøb
  • Erfaring med integrationer til NAV
  • Erfaring med kodning i C/AL og AL
  • Kendskab til Dynamics NAV 2015
  • Arbejdet med en handelsvirksomhed og ved hvad mange transaktioner lægger af pres på et ERP-system

Derudover vil det være et ekstra plus, hvis du har erfaring med e-commerce handel i et internationalt/nordisk set-up og kendskab til agile udviklingsmetoder.

Dine personlige egenskaber er også vigtige. Vi forventer, at:

  • Du er vedholdende, struktureret og god til at lytte. Du arbejder vedholdende og struktureret i forbindelse med indsamling af information og i søgen efter løsninger på problemer. Du forstår at strukturere tid og opgaver samt sørger for at afslutte løse ender.
  • Du er systematisk, nøjagtig og tilpasningsdygtig. Du sætter en ære i at overholde præcise standarder i relation til kvalitet og nøjagtighed. Diplomati og tilpasningsevne overfor politikker og procedurer er blandt de karakteristika, som kunne være kritiske for succes i jobrollen.
  • Du er analytisk, imødekommende og undersøgende. Du går analytisk til værks, hvilket er et vigtigt element for denne stilling særligt i forhold til større udviklingsopgaver.

Vi tilbyder

Du får ansvar og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud i et spændende job blandt over 200 engagerede kolleger i Frederikssund, Odense og Sverige. Det betyder meget for os, at du udvikler dig i jobbet. Og hvis du har brug for at videreudvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse og kurser, støtter vi meget gerne op om dette.

Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Men vi forventer, at du løbende holder dig orienteret om den udvikling, der sker inden for dit område.

Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer. Udover basislønnen tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, 5 feriefridage pr. år og mulighed for at få massage i arbejdstiden. Derudover har vi jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst – alt fra bingo og quizzer til fredagsbar og fællesspisning.

Praktiske detaljer

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med fleksible arbejdstider, som vi ønsker besat hurtigst muligt. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Frederikssund.

Kunne du tænke dig at blive en del af Lomax-holdet, så send din ansøgning og CV i PDF-format via linket nederst på siden. Upload også gerne eksamensbeviser, udtalelser og referencer etc. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of IT-Development and EAS Architecture, Bo Nielsen på telefon 26 84 04 60 eller HR Manager, Henrik Gren Brodersen på telefon 41 20 98 80.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Lomax A/S

Arbejdssted

Frederikssund

Vigtige datoer

Indrykket:
7. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt