In­nova­tions­kon­su­lent – som kan udfordre status quo og se nye mu­lig­he­der


Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?

Som innovationskonsulent er du en del af Exploration, som er ét af 4 teams i det vi kalder LBeta. Vi er i LBeta 17 kolleger i alt, og vores opgave er at skabe en mere tryg og sikker hverdag for vores medlemmer. Vi tror på, at vi med data, teknologi og forståelse for medlemmerne kan forebygge og forhindre skader. Derfor arbejder vi i LBeta sammen med resten af LB om at gøre forsikringer, som vi kender dem i dag, overflødige. Så er du tiltrukket af at arbejde med spændende nye opgaver, så kunne du være vores nye innovationskonsulent, som vi gerne vil byde velkommen i vores team.

Som innovationskonsulent arbejder du tæt sammen med kolleger i Exploration, LBeta og i resten af LB for at identificere, designe og teste nye smarte og kreative løsninger til gavn for medlemmerne. Vi er 6 kolleger i teamet, og sammen er vi ansvarlige for den første del af innovationsprocessen, hvor vi skaber medlemsindsigt, finder ideer, designer løsninger og gennemfører tests/pretotypes af disse løsninger – løsninger som i virkeligheden handler meget lidt om forsikring, men langt mere om at hjælpe medlemmerne med at forhindre og forebygge skader.

Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • at bidrage til at løfte innovationshøjden i vores løsninger indenfor områderne ’Hjemmet’, ’Mobilitet’ og ’Sundhed & Velfærd’
  • at planlægge det rigtige innovationsforløb for en given problemstilling inkl. nødvendige iterationer
  • at omsætte indsigter til konkrete ideer og løsninger samt udarbejde konceptbeskrivelser på disse
  • at identificere hypoteser, udvikle testdesign samt deltage i gennemførsel af pretotypes
  • at evaluere indsigter og data fra eksperimenter og brugertests til at be- eller afkræfte de opsatte hypoteser

Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?

Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder forventninger i stillingen – og at stillingen møder dine forventninger og ønsker. Forudsætningerne er:

  • at du har et par års erfaring i en tilsvarende stilling – det kan være i forsikring, men det kan også være fra andre brancher, hvor innovation og nytænkning er centralt elementer
  • at du har en videregående uddannelse, hvor du har tilegnet dig viden og kompetencer indenfor innovation
  • at du interesserer dig for og holder dig opdateret på de muligheder der ligger i digitale løsninger og nye teknologier som ex Smart Home, Connected health
  • at du er nysgerrig og kan se sammenhænge, hvor ingen andre kan - og kan lide at koble ideer til helheder og konkrete løsninger
  • at du har forståelse for, at innovation er en iterative design proces, hvor et væsentligt element består i at teste hypoteser
  • at du i dit arbejde er struktureret og selvkørende - og ved, at fremskridt kommer ved tæt samarbejde og ved at nytænke status quo

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB (Udfyldes af HR)

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:

”LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde”

” Vi har en sindssygt god kultur. Er du i tvivl om noget, er der altid en kollega at gå til. Og selvom vi har travlt, er der plads til det sociale.”

”Der er nogle gode kerneværdier i LB. Det handler om den gode medlemsoplevelse. Vi gør dét, der er bedst for medlemmerne.”

Vil du læse mere om LBeta, så besøg os her.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere.

Kontaktperson:

Afdelingschef, Ann Kristine Krag, tlf. 31 41 02 60, hvis du vil vide mere om jobbet.

Employee experience specialist, Katja Nordbirk, tlf. 31 15 95 04, hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet.

Ansøgningsfrist: 26-02-2024

Gem job

LB Forsikring

Arbejdssted

København

Vigtige datoer

Indrykket:
9. februar 2024
Ansøgningsfrist:
26. februar 2024