Erfaren embedded udvikler med C++ erfaring


Til vores kunde, Logos Payment Solutions, søger Bloom en passioneret embedded softwareudvikler der kan tage ansvar..

Logos Payment Solutions udvikler og producerer in-house hardware og software til selvbetjente betalingsløsninger. De oplever stor efterspørgsel på deres alsidige produktportefølje og er pt. flere end 140 medarbejdere i Danmark og Sverige.

Erfaren udvikler med speciale i C++

Hverdagen er afveklsende og byder på mange forskellige opgaver. I denne stilling kommer du til at arbejde pragmatisk og fleksibelt med design og udvikling af software til indlejrede systemer. Du kommer til at deltage som holdspiller i mindre teams på 4 mand under hele udviklingsforløbet – fra specifikation, design, implementering, test, release og dokumentation til du kan se ”dit” produkt i brug ude i virkeligheden.

Du vil arbejde på en af Logos´ mange spændende betalingsterminaler Valina, med ca. 2000 terminaler i PROD. Kunderne varierer alt fra Vending automater til EV-ladning. Så hvis du har ambitioner om en førende rolle i teamet i en spændende og voksende betalingsverden, er dette muligheden.

Logos arbejder med flere forskellige indlejrede platforme, hvorfor deres biblioteker er cross-platform. Hovedvægten er på Linux, så det er en stor fordel at være bekendt med embedded Linux.

Du vil primært komme til at udvikle i C++, men der er aktuelt mange opgaver på en af deres Android-baserede betalingsterminaler også. Derfor er det en fordel, hvis du har grundlæggende viden om Java- og Android-udvikling.

Gennem kurser investerer de løbende i opkvalificering af dine kompetencer. Dine daglige sparringspartner vil være teamets udviklere og tekniske projektleder.

Dine kompetencer

Du har en længerevarende teknisk uddannelse (min. bachelor), og det vigtigste er, at du brænder for udvikling til indlejrede platforme og relevante nye teknologier.

Logos har brug for en person med erfaring og et godt overblik; en som kan sit håndværk og kan hjælpe dem med at sikre, at deres kodebase og arbejdsgange er effektive og tidssvarende, samt tage ansvar. De er desuden i gang med en omstilling mod automatiseret byg og test.

Logos forventer derfor, at du er fortrolig med:

  • Programmering i C++ på “senior” niveau
  • Testbarhed og test
  • Softwarearkitektur og design, både cross-platform og platform-uafhængig

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Android-udvikling (herunder NDK og JNI)
  • C og Python
  • Buildroot, Qt, embedded Linux
  • CMake, Git, CI/CD, Docker, GoogleTest
  • debugging og profiling
  • Jira

Mere om Logos og hvad de kan tilbyde dig..

Du vil komme til en spændende og udviklende stilling i en succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer og højt til loftet. Ambitionerne er store, og du kan blive en del af denne succes.

Logos har attraktiv løn inkl. pensionsordning, 6 ugers ferie, massage ordning, faglige og sociale arrangementer mm. De værdsætter den gode kollegaskab, hold-ånd og god sparring, og de har det sjovt og godt med hinanden. Strukturen er flad, du får indflydelse og ofte er det “det bedste argument”, der vinder.

Logos holder til i moderne lokaler i Nærum, lige nord for KBH – tæt ved tog og motorvejsbusser og med gratis parkering lige ved døren.

Læs mere om Logos her: www.logos.dk

Gem job

Bloom søger for Logos Payment Solutions A/S

Arbejdssted

Nærum

Vigtige datoer

Indrykket:
21. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt