3F søger Ap­pli­ka­tions­ar­ki­tekt til spe­ci­a­list-rolle


Er du erfaren applikationsarkitekt og har du lyst til en drivende rolle ift. at skabe 3F’s fremtidige applikationsarkitektur? Har du et godt overblik og solid erfaring i udvikling af servicebaserede applikationer på Microsoftplatformen? Vil du, i samarbejde med vores andre arkitekter, være med til at sikre kvaliteten af vores applikationer og give vores udviklere det bedste udgangspunkt for at skabe innovative og effektive løsninger til organisationen? Så er du måske vores nye kollega.

Udviklingen inden for applikationsudvikling går stærkt. I 3F benytter vi vores it-løsninger til at skabe indsigter og værdi på kerneområder – det betyder, at jobbet som applikationsarkitekt både giver faglige udviklingsmuligheder men også mulighed for at udnytte dit blik for værdiskabelse i en stor organisation. Du bliver en del af vores It-afdeling, der tæller 60 medarbejdere inden for projektledelse, udvikling, kvalitetssikring, drift og support. Vi har ansvar for at udvikle, vedligeholde og drifte it-løsninger til vores a-kasse og forbund. Vi servicerer ca. 2.300 brugere fordelt på ca. 120 kontorer i Danmark – og vi understøtter varetagelsen af vores 260.000 medlemmer.

Velkommen til dit nye udviklingsteam

Som applikationsarkitekt i 3F bliver du tilknyttet vores arkitektteam og bliver sparringspartner for 19 kompetente kolleger – du har direkte reference til udviklingschefen. Vi udvikler dynamiske løsninger sammen – og du kan se din rolle i enheden. Kerneopgaven er at udvikle effektive løsninger, som kan bringe 3F videre ind i en fremtid, som giver både organisationen og medlemmerne mulighed for at udnytte velgennemtænkte, effektive og kreative IT-løsninger.

Du kommer primært til at arbejde med Microsofts nyeste værktøjer og platforme. Vi anvender C# til udvikling af vores backend services og Angular i vores frontend. Vores værktøjskasse indeholder b.la. Visual Studio 2022, VSCode, DevOps og MS-SQL Server Management Studio. Vi er i gang med at udskifte vores integrationsarkitektur til REST og Json RPC og er begyndt vores rejse mod udvikling af applikationer til Microsoft Azure.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • deltagelse i tværorganisatoriske projekter i et tæt samarbejde med kolleger med andre fagligheder
  • dialog, sparring og behovsafdækning med organisationen
  • dataanalyse og modellering.

Vores forventninger til dig er, at du

har relevant akademisk baggrund som datalog, ingeniør, datamatiker eller andet:

  • har flere års erfaring som applikationsarkitekt gerne på Microsoft platformen
  • har let ved at skabe dig overblik og har en analytisk og velstruktureret tilgang til nye opgaver
  • trives i et travlt og uformelt miljø
  • er udadvendt, positiv og har let ved at samarbejde med mange typer kolleger
  • er god til at formidle tekniske løsninger og standarder.

Du bør have kompetencer inden for:

  • Microsoft .NET
  • C#
  • Azure Devops
  • Microsoft SQL server
  • Systemintegration, gerne med anvendelse af REST og/eller Json RPC
  • Sikkerhedsarkitekturer der anvender protokoller som Kerberos, OAuth2 og OpenId Connect.

Du må gerne have kendskab til (eller ønske om at lære):

  • Azure-applikationer
  • Microsoft Open AI
  • GraphQL.

Hos os får du

Vi tilbyder faglige udfordringer i en organisation med et moderne IT-miljø - udfordringer på den gode måde, i samarbejde med kompetente kolleger. Vi er en arbejdsplads, hvor den gode kollega tæller højt – og vi har altid plads til gode grin imellem deadlines og opgaver.
Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Vi bor lige ved Vesterport station – og har blandt andet en fin køb-mad-med-hjem-ordning samt nyt internt træningscenter i kælderen.

Har du lyst til at høre mere, så ring til udviklingschef Torben Fischer på 88 92 13 00.

Ansøgning

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”Ansøg” senest onsdag den 21. april 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

Gem job

Fagligt Fælles Forbund

Arbejdssted

København V

Vigtige datoer

Indrykket:
22. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt