CRM Manager


Savner du et job som giver mening og fleksibilitet i dit arbejdsliv? Så har du muligheden nu. Vi søger en CRM Manager, der er dygtig inden for Dynamics 365 og som, sammen med vores projektledere, interessenter og leverandører, kan sikre optimal udnyttelse af platformen.

I Scleroseforeningen arbejder vi for en verden uden sclerose. Indtil det sker, arbejder vi for at støtte mennesker med sclerose og deres pårørende til det bedst mulige liv med sygdommen. Det gør vi blandt andet gennem vores digitale indsatser, hvor vi skaber værdi for både vores medlemmer og medarbejdere. Som forening ønsker vi at være i front, når det kommer til at udnytte data og de digitale muligheder fuldt ud.

Om stillingen

Som CRM Manager hos Scleroseforeningen vil du stå i spidsen for at konfigurere og tilpasse vores Dynamics CRM 365 løsning. Du vil skulle sikre systemets datakvalitet, transparens, integritet og sikkerhed. Systemet udgør en værdifuld kilde til dataindsigt om vores medlemmer og donorer, og det er dit ansvar at sikre, at vi kan udnytte disse indsigter. Du skal derfor også have en veludviklet forretningsforståelse.

Du vil også skulle sikre, at systemet overholder lovgivningen om databeskyttelse og fortrolighed, overvåge omkostninger i forbindelse med systemdrift samt identificere områder til procesoptimering og innovation.

CRM-teamet består udover dig af en databasespecialist og en Dynamics-superbruger med indgående kendskab til systemet og de processer og logikker, der er i systemet. Du vil sammen med dem skulle samarbejde med interessenter for at forstå deres behov og bidrage med løsninger.

Som vores nye kollega skal du:

  • Stå for formulering og eksekvering af en datastrategi for foreningens CRM-system.
  • Sikre, at foreningens CRM-system har en god datastruktur, som understøtter en datadreven tilgang til foreningens mange digitale tiltag.
  • Sikre, at data er velstruktureret og korrekt.
  • Dokumentere processer, forretningslogik og flows i systemet.
  • Implementere ny teknologi, hvor det giver mening, f.eks. AI og machine learning.
  • Være i helikopteren på integrationerne og sikre dataflows.
  • Varetage kontakten til vores CRM-leverandør og styring af økonomi for drift af løsningen som helhed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har dyb indsigt i Microsoft Dynamics 365 og økosystemet omkring det.
  • Har erfaring med at administrere og vedligeholde CRM-systemer.
  • Er selvkørende, logisk tænkende og har blik for detaljen.
  • Har en veludviklet forretningsforståelse.
  • Har sans for koordinering, struktur og kan bevare overblikket.
  • Er dygtig til at styre processer, planlægge og eksekvere.
  • Er engageret, initiativrig og har en høj grad af selvstændighed.
  • Er samarbejdsorienteret, serviceminded og ansvarsbevidst.

Det er et plus, hvis du er skarp til at finde og bruge indsigter i vores målgruppers adfærd, som kan komplimentere datadreven marketing automation og brugerrejser. Ligeledes er erfaring med at arbejde med PowerBI en fordel.

Vi tilbyder:

Hos os får du en afvekslende og meningsfuld hverdag, hvor du sammen med teamet får mulighed for at sætte vigtige fingeraftryk på vores fremadrettede digitale udvikling. Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone og stor fleksibilitet samt selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde, med kun 2 faste mødedage på kontoret (du må gerne komme ind lige så meget, som du ønsker). Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde på distancen, samtidig med at du formår at skabe fremdrift og resultater. Derudover er der rig mulighed for faglig – og personlig udvikling, herunder mulighed for relevante kurser med henblik på at styrke din faglige profil.

Hvem er vi?

CRM-teamet indgår i digitaliseringsafdelingen, som står for alt IT og alle foreningens digitale touchpoints. Vi holder til på Scleroseforeningens sekretariat i det centrale Valby. Vi er næsten 100 medarbejdere, hvoraf ca. 65 arbejder i Valby. Tonen er uformel med stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde, og vi gør meget for at sikre god trivsel. Samtidig har vi både fagligheden og hjertet med i sagen – og derfor tager vi det personligt, når vi arbejder for en verden uden sclerose og for at forbedre vilkårene for mennesker med sclerose.

Din ansøgning

Passer ovenstående på dig, vil vi gerne høre fra dig snarest. Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønnen vil svare til de ønskede kvalifikationer og indeholder pensionsordning. Send din ansøgning med CV via e-mail til job@scleroseforeningen.dk (påført ”CRM Manager” og dit eget navn i emnefeltet). Ansøgere vurderes løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte IT- & Digitaliseringschef Martin Boston på mail: mbo@scleroseforeningen.dk.

Gem job

Scleroseforeningen

Arbejdssted

Valby

Vigtige datoer

Indrykket:
12. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt