IT System Ad­mi­ni­stra­tor


I Capgemini Danmark vokser vores AMS-forretning og vi søger derfor flere tekniske konsulenter indenfor drift og support.

Hvad skal du lave?

For at understøtte vores spændende rejse har vi brug for dig, som kan levere fantastisk service, drift og support til vores kunder indenfor forskellige platforme og teknologier.

Med reference til vores Service Delievery Manager vil du arbejde tæt sammen med Supportkonsulenter på hovedkontoret i København og kontoret i Aarhus. Din hverdag vil typisk indeholde følgende opgaver:

  • Løsning af 2nd Level kundeopgaver via telefon og e-mail
  • Analyse, fejlfinding og idriftsættelse
  • Opfølgning på sager
  • Sikre dokumentation af sager i vores Service Management System
  • Håndtering af overvågningsalarmer

Stillingen vil stille store krav til din struktur, detaljeorientering og dit overblik. Samtidig vil du få rig mulighed til at udvikle dig selvstændigt indenfor teknisk support og fejlfinding. Arbejdstiden vil primært være i tidrummet mellem kl. 9-16.

Hvem er du?

  • Har 3-5 års praktisk erfaring med 2. level support fra it-branchen
  • Er rigtig skarp på Microsoft teknologi-stacken.
  • Har erfaring inden for databasearkitektur, evt. DBA
  • Er velformuleret i skrift og tale
  • Tager ejerskab over egne opgaver, følger dem til dørs og leverer høj kvalitet
  • Har analytiske evner, teknisk flair og er en god problemknuser
  • Er en engageret Team player og har fokus på, at vi spiller hinanden gode

Derudover er det et stort plus hvis du har erfaring indenfor flere af disse områder:

  • Databasearkitektur
  • Infrastrukturarkitektur
  • Microsoft Teknologistakken
  • Servicenow, JIRA ITSM

Er du interesseret?

For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Director for AMS services Ejner Kabel på mail: ejner.kabel@capgemini.com.


Om virksomheden

Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 50 lande og mere end 325.000 medarbejdere.

Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker.

Vi har desuden faste aktiviteter som Code Competition, der tilskynder udforskningen af nye teknologier. Dertil har vi en fed personaleforening, der arrangerer sociale events lige fra fredagsbar og counter-strike-turnering til yoga og biografture.

Gem job

Capgemini Danmark A/S

Arbejdssted

Vallensbæk

Vigtige datoer

Indrykket:
27. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt