Senior visual digital designer til Hejdoktor


Vil du være med til at drive designprocessen for Hejdoktors digitale løsninger, så leder vi efter en dygtig kollega til vores lille designteam.

Om stillingen

Du vil, sammen med vores UI/UX designer, være ansvarlig for vores designaktiviteter herunder at videreudvikle og forme Hejdoktors visuelle identitet og brand.

Du har interesse og erfaring med marketingrettede opgaver, og dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • At designe salgs- og marketingmateriale, bl.a. brugerguides, storformat-print, grafikker til App Store og Play Store, templates (slides + dokumenter), flyers, PDF’er osv.
  • Producere korte videoer, der bl.a. præsenterer Hejdoktors sundhedspersonale og demonstrerer hvordan vores løsninger fungerer.
  • At drive og være ansvarlig for design af Hejdoktors marketing-website, herunder designe komponenter til web landingssider i samarbejde med vores UX designer og udviklere.
  • Copy-writing og kommunikation, hvor du skal kunne omdanne komplekse ideer til let forståeligt indhold til forskellige målgrupper
  • At koordinere med vores eksterne content creation team.

Derudover kommer du til i samarbejde med din nærmeste kollega at videreudvikle vores designs, style guide og component library. Det indebærer at skabe fantastiske, funktionelle løsninger som strømliner look and feel på tværs af alle applikationer og kanaler og som derudover er nemme at bruge for vores udviklingsteam.

Om dig

Du har sans for branding, marketing, kommunikation, visuelle detaljer og gør en dyd ud af at levere designs der er lækre, der fungerer og kan vedligeholdes. Du navigerer hjemmevant i Adobe InDesign, har et favorit videoredigeringsprogram og indgår gerne i et tæt samarbejde med dine kollegaer. Derudover har du desuden prøvet, og nyder, at have ansvaret for dit arbejde fra idé til go-live.

Du er læringsparat, positiv og klar til at samarbejde på tværs af fagområder. Desuden trives du med at udfordre dig selv og arbejde uden for dine primære kompetenceområder.

Det er nødvendigt, at du mestrer dansk i skrift og tale, da mange af vores kunder og brugere befinder sig i Danmark.

Bliv en del af en moderne og attraktiv arbejdsplads

Vi vægter fællesskabet i Hejdoktor højt, men anerkender samtidig vigtigheden i at have balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi er beliggende på Østerbro i smukke New Yorker-inspirerede kontorlokaler, hvor du vil få din daglige gang. Vores arbejdsmiljø er fleksibelt og der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage om ugen.

Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start, så vi sørger selvfølgelig for at du får en grundig introduktion i forbindelse med din opstart hos os.

Om Hejdoktor

Hejdoktor er Danmarks største udbyder af online sundhedsydelser fra speciallæger, diætister, fysioterapeuter og psykologer på web og mobil. Vores team af dygtige læger og sundhedspersonale står til rådighed online, så vores kunder har mulighed for hurtig og kompetent sundhedsfaglig hjælp.

Vi har udviklet en sikker online platform, som tilbyder fleksibel og nem adgang til konsultationer med erfarne sundhedspersoner. Vores vision er at give alle adgang til den sundhedsfaglige hjælp, de har brug for – uafhængigt af tid og sted.

Hvis vi har vækket din interesse, så send os din ansøgning, Du kan sende den til devjob@hejdoktor.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Hejdoktor

Arbejdssted

København Ø

Vigtige datoer

Indrykket:
29. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt