Teamleder til Hy­per­visor og Citrix


Vi søger en teamleder til at lede vores Hypervisor og Citrix Team. Den ideelle kandidat har såvel erfaring med og kompetencer inden for personaleledelse, it-økonomi og Serviceledelse.

Om stillingen

Du vil som teamleder for 12 engagerede og dedikerede it-specialister stå i spidsen for at skabe et motiverende og samarbejdsorienteret miljø, der fremmer og sikrer udvikling og trivsel for medarbejderne.

Du vil få ansvar for en sikker og stabil drift af Hypervisor og Citrix services til alle Statens It’s kunder. Det vil være dit og teamets ansvar, at der identificeres og implementere effektive løsninger, ligesom du er garant for en høj kvalitet af service og support til kunder, både de interne og eksterne. Derudover sikrer du, at alle henvendelser håndteres effektivt og til tiden med blik for at identificere områder og arbejdsgange, hvor vi kan forbedre service- og/eller omkostningsniveauet.

Du er ansvarlig for teamets budgetlægning, der dækker både drifts og investeringsbudgetter, ressource- og omkostningsstyring inden for de områder, teamet har ansvaret for. Din opgave er at sikre, at udgifterne flugter med de rammer, der er fastlagt, - både økonomisk og i forhold til den kvalitet kunden forventer af leverancen.

Du vil spille en central rolle i implementeringen af Serviceledelse, hvor du som ansvarlig leder for teamets services arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det inkluderer incidenthåndtering, life-cycle management af services, kapacitetsstyring samt teknologisk udvikling og roadmap-planlægning.

Om dig

Du er en erfaren leder med dokumenteret erfaring med at lede specialister.

Vi lægger vægt på empati, evnen til at lytte og evnen til at udvise gennemslagskraft, når det er nødvendigt.

Som leder har du en team- og samarbejdsorienteret tilgang til ledelse, og du evner at træffe beslutninger under pres og tilpasse dig foranderlige forhold i dagligdagen.

Erfaring med IT-økonomi, daglig styring og struktureret løsning af problemer er en del af dit faglige arsenal. Du vil få en bred samarbejdsflade, så det er afgørende at du er bekvem med at kommunikere på alle organisatoriske niveauer.

Om os

Vi tilbyder en spændende mulighed for at lede et dedikeret team inden for et strategisk vigtigt IT-område. Du vil møde gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en dynamisk virksomhedskultur.

Vi leverer it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. Vi leverer således infrastrukturdrift til +40.000 statslige brugere, fordelt på mere end 600 lokationer.

Du vil indgå i Statens Its Center for Infrastruktur ledelse, hvor du sammen med 6 andre erfarne ledere sætter retningen for Statens Its Infrastruktur, og sikrer et driftstabilt, sikkert og økonomisk fornuftigt fundament for drift af statens løsninger.

Hos Statens It betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Statens It tilbyder en attraktiv lønpakke, med fordelagtig pensionsordning og fleksibilitet i både arbejdstid og –sted.

Som Teamleder bliver du omfattet af den særlige arbejdstidsordning for chefer i Finansministeriet. Den indebærer 11 ekstra fridage om året, mod at din gennemsnitlige arbejdstid er minimum 39 timer pr. uge.

Fast arbejdssted vil være fra vores hovedkontor på Lautruphøj 2A, 2750 Ballerup.

Lejlighedsvise besøg på vores kontorer i Aarhus og Sønderborg kan forekomme.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Henrik Hansen på telefon 7231 1600 eller e-mail Henrik.Hansen@Statens-it.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Ansøg”. Ansøgninger vil blive evalueret og samtaler afholdt løbende. Sidste ansøgningsfrist er søndag d. 7. april 2024.

Dette er et genopslag.

Gem job

Statens IT

Arbejdssted

Ballerup

Vigtige datoer

Indrykket:
11. marts 2024
Ansøgningsfrist:
7. april 2024