RPA-udvikler til Køge Kommune


Vil du skabe RPA-løsninger og være med til at effektivisere Kommunen? Vil du bidrage til professionaliseringen og udviklingen af RPA-løsninger i hele Køge Kommune? Og vil du have en finger med i hele processen – sammen med engagerede kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet

Du bliver en del af vores IT & Digitaliseringsafdeling, hvor vi er ca. 35 kolleger. Du kommer til at indgå i Driftsteamet hvor vi er 10 kolleger – heraf 3 med fokus på RPA. Sammen med dine kolleger i servergruppen, er du den som er primært ansvarlig for RPA. Dine kolleger medvirker som sparringspartnere og backup i forhold til drift af RPA-miljøet.

Du bliver en del af arbejdet med at udbrede og professionalisere arbejdet med RPA-løsninger på tværs af Køge Kommune. Forvaltningerne har egne RPA udviklere, og det bliver din opgave sammen med din gruppe at stå for og løbende facilitere et internt teknisk og fagligt netværk, som skal styrke udviklingen af RPA i Køge Kommune.

Vi forventer, at størstedelen af din tid går med udvikling og drift af RPA, i den øvrige tid får du gode muligheder for at arbejde med servergruppen og serverdriften. På den måde er du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der altid er mulighed for sparring med fagligt stærke kolleger, som står sammen om den samlede opgave. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens to procesafdækkere og på sigt de 10 Kommuner i Digaliseringsforening Sjælland (DIGIT).

Du kommer bla. til at bidrage med:

  • Samarbejde med tværfaglige teams for at forstå forretningsbehov og levere skræddersyede løsninger
  • At udvikle og implementere RPA-løsninger i PowerAutomate i samarbejde med procesejere og procesafdækkere
  • Overvåge og vedligeholde RPA-løsninger i drift
  • Være primus motor på rammerne og governance for RPA i Køge Kommune
  • Facilitere internt teknisk og fagligt netværk med RPA-udviklerne i forvaltningerne
  • Indgå i servergruppens dagligdag og medvirke til drift og udvikling af området

Vi bruger PowerAutomate som RPA-værktøj, og har du ikke erfaring med det, så skal vi nok lære dig det. Der er fokus på oplæring og sparring, og du vil få en masse kompetente kolleger, der har stor viden om IT, digitalisering, procesdesign og projektledelse.

Om dig

Der er flere veje til denne rolle. Det er en fordel, hvis du har en stærk teknisk baggrund med flere års erfaring med RPA, men vigtigst er det, at du brænder for at arbejde med løsninger som er med til at effektivisere Køge Kommune og, at du er nysgerrig og god til at skabe relationer. Som person går du til verden med en naturlig nysgerrighed, og trives med at sætte dig ind i nye ting. Du har sans for struktur, og en proaktiv tilgang til opgaverne.

Vi forestiller os, at du

  • Har en teknisk baggrund og erfaring med eller kendskab til RPA værktøjer, gerne PowerAutomate
  • Kan dokumentere processer og se strukturen
  • Er nysgerrig og optimeringsorienteret
  • Kan samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder
  • Kan formidle tekniske problemstillinger på en let forståelig måde
  • Det er desuden en fordel, ikke et krav, hvis du har kendskab til et eller flere programmeringssprog, fx C#, Python, Visual Basic, Javascript eller lignende.

Om os

Vi lægger stor vægt på det gode, tætte samarbejde hvor vi hjælper hinanden, og du vil derfor altid have et bagland at sparre med. Godt humør og holdånd er vigtigt – også i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt. Der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og vi har god fleksibilitet i forhold til arbejdstid. Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt job med fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde hjemmefra, frugtordning, god pensionsordning, aktiv personaleforening og andre sociale arrangementer.

Stillingen er på 37 timer inkl. frokosttid og aflønnes efter aftale mellem Køge Kommune og den forhandlingsberettigede organisation i henhold til aftale om ny løn. Der er indført røgfri arbejdstid i Køge kommune og vi arbejder i åbent kontorlandskab, for at øge videndeling og samarbejde på tværs.

Ansøgning og kontakt

Fristen for ansøgning er den 12. april 2024. Vi modtager kun ansøgninger fremsendt online. Klik på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi behandler kun ansøgninger formuleret på dansk. Samtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Ricki Sørensen tlf. +45 30 54 50 27 eller på mail ricki.soerensen@koege.dk. Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Gem job

Køge Kommune

Arbejdssted

Køge

Vigtige datoer

Indrykket:
12. marts 2024
Ansøgningsfrist:
12. april 2024