Udvikler med solid PHP-erfaring til Danmarks største Drupal-platform i Koncern IT


Teamet bag en af Danmarks største og mest spændende webplatforme søger engageret kollega, som har solid erfaring med udvikling og vedligehold af PHP-baserede webløsninger og lyst til at arbejde agilt i et team, hvor vi hver dag hjælper hinanden med at løfte udviklingsopgaver og varetage sikker drift af København Kommunes ca. 300 websites – til gavn for kommunens borgere.

En fagligt velfunderet holdspiller med sans for teknikken

Din baggrund er ikke så afgørende. Du kan komme fra en offentlig eller en privat virksomhed, have en lang teoretisk uddannelse fx som it-ingeniør, datamatiker, cand.it. eller solid praktisk erfaring. Det er vigtigt, at du lægger vægt på god og ordentlig kommunikation, og at du aktivt arbejder frem mod, at hele teamet kommer i mål hver gang.

Du skal have erfaring med følgende teknologier

  • PHP
  • JavaScript og CSS
  • Webservices - REST og JSON/XML
  • MySQL eller MariaDB
  • Git eller lignende versionskontrolsystemer

Som udvikler i Team Web skal du bl.a. varetage følgende opgaver

  • sikre stabil drift og vedligehold af vores webplatform i samarbejde med resten af Team Web
  • indgå i teknisk sparring med andre udviklere – både interne og eksterne
  • indgå i dialog om og fejlsøgning af webløsningerne i samarbejde med systemejere
  • videreudvikling af webplatformen
  • indgå i planlægning af kommende sprints
  • deltage i refinementsessioner med henblik på ny-/videreudvikling i samarbejde med Product Owner, udviklere, systemejere og interessenter fra andre forvaltninger

Vi forventer desuden, at du

  • har erfaring med test og debugging
  • kan sikre fremdrift på dine opgaver
  • er god til at samarbejde, da du vil få en stor kontaktflade, dels med kollegaer i Koncern IT, men også af og til med fagpersoner i forvaltningerne
  • kan tale og skrive dansk
  • kan kommunikere skriftligt på engelsk, da vi har engelsktalende eksterne konsulenter tilknyttet

Det er en fordel, hvis du

  • har erfaring med de nyeste Drupal-versioner (8+).
  • har erfaring med Angular.
  • har erfaring med SCSS.
  • har erfaring med CI/CD.
  • har kendskab til/erfaring med at arbejde i Azure Devops.
  • har erfaring med eller kendskab til agile metoder, fx Scrum.
  • har kendskab WCAG-standarder og gerne erfaring med at sikre, at det udviklede lever op til disse.

Vi sørger naturligvis for en grundig og struktureret onboarding og oplæring i webplatformen, så du er klædt bedst muligt på til at varetage jobbet.

Team Web nørder med teknik og sætter pris på et godt kollegialt fællesskab

Du bliver en del af Team Web – et stærkt, tværfagligt team af webeksperter – i Udvikling og Teknologi i Koncern IT, der består af 20 medarbejdere, som udvikler og drifter webplatformen for ca. 300 borgervendte websites samt intranettet til de cirka 45.000 ansatte i Københavns Kommune på en kompleks Drupal-baseret webplatform.

I Team Web arbejder vi agilt inden for Scrum-frameworket og har et tæt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at vedligeholde og udvikle vores webløsninger.

Vi værdsætter følgende personlige egenskaber hos dig

  • er proaktiv og nysgerrig
  • kommunikerer åbent og ærligt med dine kolleger i Team Web
  • er detaljeorienteret og forstår at afslutte dine opgaver
  • forstår at samarbejde på tværs af fagligheder og kompetencer, men du kan også arbejde selvstændigt
  • bidrager til et positivt arbejdsfællesskab

Kan du se dig selv i ovenstående, så skynd dig at sende din ansøgning. Vi glæder os til at læse den.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og flekstid. Jobstart hurtigst muligt og gerne senest den 1. juni 2024.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Team Webs Scrum Master, Helene Bjerg-Holm, på 2913 1962.

Søg via linket senest søndag den 7. april 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 og 17.

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med 400 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi. Mød os på Koncernit.kk.dk.

Gem job

Københavns Kommune

Arbejdssted

København

Vigtige datoer

Indrykket:
18. marts 2024
Ansøgningsfrist:
7. april 2024