Matas Group søger erfaren pro­jekt­le­der med flair for IT og med solid for­ret­nings­for­stå­el­se


Brænder du for projektledelse og for at have en hverdag med kontakt til mange dygtige kollegaer? Kan du lide at arbejde med at koble forretningen med IT i en typisk retail-virksomhed, hvor det ofte går stærkt, og hvor der er stor variation i opgaverne? Hvis du kan nikke ja til ovenstående spørgsmål, så vil vi elske at høre fra dig.

Matas har i 2023 opkøbt den nordiske skønhedsvirksomhed KICKS, og vores mål er at blive nummer 1 i Norden inden for beauty og velvære. Det stiller store krav til vores IT-portefølje, og vi ønsker derfor at styrke vores projektteam med en dygtig kollega, der skal hjælpe os med at integrere Matas og KICKS. Du vil med din forretningsmæssige forståelse, koblet med IT-kendskab, blive ansvarlig for at drive en række spændende projekter i mål. Fælles for projekterne er, at de har stor berøringsflade med en lang række aktører i Matas' kommercielle afdelinger og IT. Du vil som projektleder være forankret i vores IT-transformationskontor, der er placeret i vores IT-afdeling, men for at få succes i rollen er det vigtigt, at du får et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Matas.

Du vil få ansvaret for at lede og koordinere projekter fra start til slut, på tværs af forskellige løsninger og platforme. Du kommer især til at drive implementering af forretningssystemer, og det er en fordel, hvis du har kendskab fra en anden retailvirksomhed. Som en del af transformationskontoret er du ansvarlig for, at alle projektleverancer leveres til rette tid og kvalitet inden for den aftalte økonomiske ramme.

Dine opgaver:

  • Projektledelse af projekter som alle har implementering af IT-systemer som omdrejningspunkt. F.eks. inden for områder som ERP, supply chain eller salg
  • Oversætte kommercielle ønsker til IT, der skaber effektivitet og værdi
  • Skabe overblik over afhængigheder til andre projekter og tværgående processer i Matas
  • Gå forrest og sikre, at alle projektdeltagere samarbejder effektivt og er motiverede
  • Facilitere workshops for at afdække scope og kompetencebehov i et projekt
  • Samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere om udarbejdelse af styregruppemateriale, projektrapportering og øvrig projektdokumentation

Din profil:

  • Du har demonstreret mindst 7-10 års projektledererfaring med planlægning og eksekvering af IT-projekter
  • Du kan, med sparring fra dine kollegaer og leder, selvstændigt håndtere komplekse projekter lige fra scopingfase til udvælgelse af system med efterfølgende implementering
  • Du kan forstå og videreformidle kompliceret viden og formår at udforme det til projekter, der giver værdi
  • Du leder dine projekter synligt og kompetent og tør håndtere de udfordringer, der opstår undervejs i et projekt
  • Du er selvstændig og beslutsom. Du kan både arbejde alene og i teams og kan træffe beslutninger på baggrund af dine analyser og indsigter
  • Helhedsorienteret, men med forståelse for detaljen, når det er nødvendigt
  • Du er flydende på engelsk og dansk og har god forståelse for de nordiske sprog
  • Uddannelsesmæssig baggrund: Vi ser gerne, at du har en uddannelse på kandidatniveau, men hvis du er den rette profil, skal det ikke skille os ad, hvis du har en anden baggrund.

Vi tilbyder:

  • En stilling, der giver muligheder for såvel faglig som personlig udvikling i en spændende, vækstorienteret virksomhed, der er i en stærk digital udvikling
  • Masser af spændende opgaver, der matcher dine ambitioner og kompetencer
  • En afdeling med en ambitiøs, glad og humoristisk omgangstone. Vi har højt til loftet og behandler hinanden med respekt og omsorg
  • Løn og goder, der svarer til vores krav og forventninger til vores nye kollegas kvalifikationer
  • Vi har selvfølgelig sundhedsordning, massageordning og en lækker kantine - for ikke at nævne nogle gode og hyggelige fester

Har du lyst til at være en del af en af Danmarks mest kendte retail-virksomheder, så send os en ansøgning. Vi afholder samtaler i starten af april, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Jobopslaget tages af, så snart vi mener at have fundet vores nye kollega.

Vil du vide mere om jobbet, kan spørgsmål rettes til Pernille Frydendahl på prf@matas.dk eller til Rune Skovsgaard på rusko@matas.dk

Matas blev grundlagt som en frivillig indkøbskæde i 1949. I dag er Matas en børsnoteret virksomhed og består af godt 260 fysiske butikker i Danmark, en webshop samt Club Matas, som er en af Danmarks største og mest anerkendte loyalitetsprogrammer med mere end 1,5 mio. aktive medlemmer. I alt er der ansat omkring 3.000 medarbejdere i butikkerne og på hovedkontoret i Allerød. Ansvarlighed er nøgleordet for vores arbejde, uanset om vi taler om vores produkter eller vores adfærd i forhold til såvel kunder, ansatte og miljø. Matas er kendt for at levere skønhed og velvære for livet. Det mål når vi ved at arbejde med 6 fokusområder: Mere personlige, grønne, danske, sanselige, enkle og for alle. Matas – skønnere sammen.

Gem job

Matas A/S

Arbejdssted

Allerød

Vigtige datoer

Indrykket:
20. marts 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt