Im­ple­men­ta­tion Con­sul­tant


Vil du være med til at gøre en forskel?

Vil du være med til at implementere og udvikle vitale IT-løsninger, som understøtter det fagpersonale, der arbejder med børn og unges trivsel i kommunerne?

Har du lyst til at være en del af vores team, der er kendetegnet af stor ansvarsfølelse, energi, fællesskab og godt humør?

Så er jobbet som Implementation Consultant for NOVAX PPR, til kommunernes Pædagogisk psykologisk rådgivning, måske noget for dig!

Stillingens indhold

Som Implementation Consultant kommer du til at arbejde med implementering af vores nye system til kommunernes PPR-afdeling, ligesom du bliver en del af det team, som sætter retningen for systemet.

En vigtig del af jobbet er at afdække kundernes behov og sætte dig ind i deres arbejdsgange samt naturligvis at implementere NOVAX PPR ved nye kunder.

Derudover bliver det din opgave at undervise i brug af systemet, udarbejde undervisningsmateriale og optimere brugernes anvendelse af systemet.

Desuden vil der være opgaver med 2. line support og fejlsøgning, test af ny funktionalitet i systemet samt deltagelse i diverse fagmesser.

Din profil

Du har måske en sundhedsteknisk uddannelse som sundhedsteknolog, klinisk videnskab og teknologi eller informationsvidenskab. Du kan også have en erfaring indenfor PPR-området, som du har suppleret med kurser eller en overbygning indenfor IT.

Erfaring med implementeringsprocesser og projektledelse er en stor fordel, ligesom du besidder en god databaseforståelse.

Du er nysgerrig på kundens behov, og du sætter en ære i at lære deres dagligdag at kende og omsætte denne viden til at sikre kvalitet og fremdrift i dit arbejde.

Som person er du imødekommende og udadvendt. Du ser opgaverne selv og tager ansvar for opgaven. Du er struktureret, har sans for detaljerne, er løsningsorienteret, og du motiveres af en hverdag med mange forskellige opgaver.

Du er en god formidler i både skrift og tale og kan samarbejde og kommunikere på flere niveauer. Dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale er nødvendigt, og det er et krav, at du har kørekort (B).

Hvad skal den rigtige kandidat lykkes med?

Kandidaten skal sammen med kollegaerne i teamet sikre, at vores kunder oplever et højt serviceniveau og den kvalitet, som NOVAX står for.

Det gør I ved at involvere og forstå kunderne og ved at følge opgaverne til dørs, så kunderne får en god oplevelse både ved implementering og i den efterfølgende drift.

Hvad kan vi tilbyde?

Udvikling, høj faglighed, fællesskab og frihed under ansvar.

Hos NOVAX sætter vi pris på vores medarbejdere. Vi arbejder mod fælles mål og er drevet af udvikling, faglighed og god service.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor balance mellem job og privatliv vægtes højt.

Stillingen

Hos NOVAX er det vigtigt, vi får den rigtige medarbejder, og derfor kan vores nye kollega både være tilknyttet vores kontor i Taastrup eller vores hovedkontor ved Lystrup.

NOVAX A/S’ kunder er fordelt over hele Danmark, så der vil forekomme rejsedage i forbindelse med opstarter, kurser mv. Hvis du har arbejdssted i Taastrup, vil besøg på hovedkontoret i Lystrup ligeledes forekomme, særligt i opstartsfasen.

Derudover har vi i NOVAX selvfølgelig en høj grad af fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og work-life balance.

Hvem er vi

NOVAX A/S er en dansk, familieejet IT-virksomhed med over 80 ansatte. Vi har leveret elektroniske journalsystemer til den danske sundhedssektor i mere end 30 år og har, dengang som nu, fokus på faglighed, et højt serviceniveau og en konstant lyst til at optimere NOVAX-systemerne for vores kunder. Vores kultur er præget af et stærkt kollegialt sammenhold og en uformel tone.

Læs mere om os på www.novax.dk.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 8. april 2024, men vi gennemgår løbende ansøgningerne og lukker stillingen, når vi har den rigtige kandidat.

Tiltrædelse: Snarest muligt – dog senest 1. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Consultant Jeanette Vestergaard via e-mail jeav@novax.dk eller mobil 87 42 44 23.


NOVAX A/S er en familieejet og -drevet IT-virksomhed, der i mere end 30 år har udviklet journalsystemer til den danske sundhedssektor.

Som medarbejder hos NOVAX A/S tilbyder vi dig arbejde med faglighed, initiativ og engagement i fokus. Du og dine kolleger er grundstoffet i at levere IT-løsninger af høj kvalitet og god service over for vores kunder.
Du vil få rig mulighed for professionel sparring og faglige udfordringer i samarbejdet med dine kolleger i Danmark og Malaga samt med vores kunder og leverandører.

Det er rigtige mennesker, der arbejder hos NOVAX A/S, og derfor er det vigtigt for os at skabe en fleksibel arbejdsplads, der skaber plads til både job med selvstændighed, frihed og ansvar samt familie og privatliv.

Gem job

NOVAX A/S

Arbejdssted

Lystrup eller Taastrup

Vigtige datoer

Indrykket:
21. marts 2024
Ansøgningsfrist:
8. april 2024

Job hos virksomheden