Teamleder Di­gi­ta­li­se­ring og processer


Vil du stå i spidsen for det nye team Digitalisering og Processer og være med til at drive den digitale transformation i Færdselsstyrelsen? Brænder du for ledelse, herunder kvalitets- og procesledelse, og kan du sætte retning og være kulturbærer for det nye team? Betyder det noget for dig at være en del af en organisation, der skaber samfundsværdi? Så læs med her.

Du bliver teamleder for Digitalisering og Processer – et helt nyt team, der skal være med til at drive den digitale udvikling i Færdselsstyrelsen. Du skal være med til at bygge det nye team op, sætte retning og skabe mening, samspil og trivsel i den nye medarbejder­gruppe. Du bliver personaleleder for ca. ti medarbejdere.

Du bliver leder for et vigtigt strategisk fokusområde for Færdselsstyrelsen, og teamets opgaver har stor betydning for styrelsens drift og udvikling. Du skal lede den faglige digitaliseringsindsats og være med til at sikre de bedste digitale løsninger i Færdsels­styrelsen.

Du bliver en del af et kontor med høj trivsel og dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere. Og du bliver en del af en meget velfungerende ledergruppe, hvor man arbejder tæt sammen om at spille hinanden og organisationen gode.

Du har en relevant videregående uddannelse, solid erfaring med digitalisering og ledelseserfaring. Du er en dygtig personaleleder med en tillidsfuld og delegerende ledelsesstil. Du har gode relationelle kompetencer og sublime samarbejdsevner. Og så har du en positiv energi og et smittende godt humør.

Du kan læse meget mere i job- og personprofilen, som du finder på www.genitor.dk. Du er ligeledes velkommen til at kontakte associeret partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 eller chro@genitor.dk eller kontorchef for IT og Digitalisering Søren Bjøvlund Nielsen via direktionssekretær Karina Mulvad Madsen Johansen på tlf. 4187 5518.

Ansøgningsfristen er den 7. april 2024.

VIGTIGT - SØG STILLINGEN HER!

Søg stillingen på Genitors hjemmeside https://genitor.dk/stilling/ebc4c242-6a13-47a3-9dbc-1c977ab81463/

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er godt 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.

Gem job

Færdselsstyrelsen

Arbejdssted

Ribe, Kolding

Vigtige datoer

Indrykket:
22. marts 2024
Ansøgningsfrist:
7. april 2024