Data Engineers til Business In­tel­li­gen­ce

Vær med til at forme fremtidens ambitiøse datalandskab på Aarhus Universitet (AU).

Er du klar til at være en drivende kraft bag vores nye platform, som bringer os på forkant med teknologien, og som er designet med spidskompetencer inden for den nyeste teknologi? Aarhus Universitet søger flere passionerede, innovative og erfarne data engineers eller BI-/ backend-udviklere, der er klar til at hæve vores administrative datas værdi fra uvurderlig til uovertruffen.

Bliv en del af DataHorizon

Vi inviterer dig til at spille en hovedrolle i DataHorizon - et ambitiøst projekt, der har til formål at udvikle en ny cloud-baseret Business Intelligence-platform ved hjælp af Microsoft Fabric og Azure. Tag med os på en rejse, hvor din ekspertise og entusiasme vil forme datalandskabet for fremtiden og hvor du bliver rygraden i den nye platform.

Om os

Du vil blive en del af vores inspirerende miljø på et højt fagligt niveau, hvor der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi er et respekteret og globalt orienteret universitet, der værdsætter vores medarbejderes trivsel og tilbyder attraktive fordele, som bl.a. omfatter fleksible arbejdstider, god pension, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde.

Om projektet

DataHorizon er et banebrydende skridt for Aarhus Universitet i retning af en mere integreret og effektiv brug af data. Gennem implementeringen af moderne cloud-baseret BI-platform, vil dette projekt omdanne Aarhus Universitets måde at lagre, analysere og anvende data på. Med fokus på innovation, brugervenlighed og skalerbarhed, vil data ikke alene øge effektiviteten og præcisionen i beslutningsprocesserne, men også skabe nye muligheder for dataanalyse og indsigt.

"Med DataHorizon står vi overfor en inspirerende mulighed for at udvikle vores anvendelse af data, hvilket i højere grad end hidtil vil understøtte universitetets mål. Dit bidrag er afgørende for at realisere dette potentiale og forbedre vores håndtering af data”, udtaler Business Intelligence-chef, Thomas Dissing

Som data engineer bliver du en nøglespiller i vores datarevolution, og du vil arbejde med topmoderne teknologier og agile metoder.
Projektet omfatter - foruden dig - et team af højkvalificerede BI-medarbejdere, hvor vi praktiserer ”mobbing / pair programming”. Det gør vi, fordi vi har gode erfaringer med, at det er vejen frem mod øget produktivitet og forbedret kodekvalitet. For at optimere vores udviklingsflow vil vi i projektet arbejde målrettet med Continuous Integration og Continuous Development.

Du skal være med til at bygge selve dataplatformen, som er kernen i DataHorizon. Her vil du integrere, berige og kombinere data fra mange forskellige kilder. Du vil sammen med andre data engineers omdanne komplekse forretningsregler til robuste løsninger og brugervenlige datamodeller med input fra både slutbrugere og produktejere. Resultatet er dataprodukter, som business analysts i universitetets forretningsenheder og på fakulteterne kan bygge deres Power BI rapporter på.

Er det dig, vi søger?

Har du de faglige kompetencer? Er du imødekommende, samarbejdsorienteret og altid fokuseret på brugervenlighed? Tænker du innovativt og kan du formidle dine ideer klart? Så er du den ideelle kandidat til at blive en del af vores agile og effektive team, hvor innovation og kreativitet er i højsædet. Vi tilbyder dig en særlig mulighed for professionel vækst i et støttende og inspirerende miljø.

Du har formentlig en baggrund som data engineer, BI-udvikler eller backend-udvikler og vi forventer, at du motiveres af ambitionen om at anvende data til at skabe værdi, forbedre beslutningsgrundlaget og transformere indsigt til handling. Vi forventer desuden, at du matcher flere af følgende kriterier:

  • Erfaring med datamodellering (Star Schema, Data Vault)
  • Kompetencer inden for SQL, T-SQL, Python og Spark
  • Erfaring med cloud service administration (Microsoft Fabric, Power BI og Azure)
  • Erfaring med agile metoder (f.eks. Kanban, Test-Driven Development (TDD), refactoring)
  • Erfaring med DevOps praksis (f.eks. Continuous Integration (CI), Continuous Delivery

Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med version control (GIT), scripting (PowerShell), metadata management, og infrastructure as code.

Organisatorisk vil du referere til Business Intelligence-chefen. Business Intelligence er organisatiorisk placeret i vicedirektørområdet AU Økonomi.

Vi tilbyder

En særlig chance for at blive del af en professionel og højt kvalificeret afdeling, hvor faglig udvikling og videndeling prioriteres. Vi værner om en balance mellem arbejdsliv og privatliv og tilbyder et miljø, hvor hver dag er en mulighed for at gøre en forskel, og hvor din mening tæller.

Ansøg

Er du den visionære data engineer, vi søger? Så send din ansøgning senest den 5. april 2024, og tag skridtet til at blive en del af vores team! Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten, Prosa eller HK afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund).

For spørgsmål, kontakt gerne Business Intelligence-chef Thomas Dissing på (tlf. 9351 7752) eller Tech Lead Bjarne Lynge (tlf. 2133 7922).

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Gem job

Aarhus Universitet

Arbejdssted

Aarhus N

Vigtige datoer

Indrykket:
22. marts 2024
Ansøgningsfrist:
5. april 2024