Senior IT Spe­ci­a­list, SAP


Der er 59 selskaber, der flyver ind og ud af CPH, vores shoppingcenter har ca. 130 butikker og restauranter, der håndterer mere end 60.000 assets og 19 lagerlokationer. Det gør os til én af Danmarks største udlejere af erhvervslejemål – alt sammen håndteres i vores SAP-platforme.

Til Danmarks mest spændende og unikke virksomhed (hvis vi selv skal sige det), søger vi dig, der brænder for de systemer, der understøtter administrative processer, som kan sikre en stabil drift og udvikle samt optimere forretningsprocesser.

Vi er klar med boardingkortet til dig, og ser frem til at byde velkommen til endnu et medlem af vores stjernebesatte besætning.

Om at være Senior Specialist – SAP vær med til at sætte dagsordenen

Som SAP-specialist er du ansvarlig for styring af leverancer. Dine primære ansvarsområder er indenfor SAP PM, MWO, R4AM, MM og Fiori. Sideløbende er du bidragsyder til vores konvertering til SAP HANA.

Du sidder solidt på alle leverancer i forhold til systemer i kategorien planlægning og vedligehold, hvor du arbejder med alle aspekter af applikationsudvikling og drift. Altid i tæt samarbejde med den øvrige IT-afdeling, samarbejdspartnere og interessenter i forretningen for at sikre optimal procesunderstøttelse.

Systemerne driftes efter gældende IT-service management procedurer. Du sikrer passende niveau af dokumentation i forhold til teknisk løsning, system integrationer, support, service organisation og tredjepartsleverancer.

Opgaver du kan se frem til at arbejde med

  • Roadmaps for alle systemer
  • Økonomistyring og compliance for systemer
  • Sikre at systemer driftes optimalt og efter lufthavnens gældende ITSM-politikker
  • Planlægge, risikostyre og koordinere change og problem management
  • Holde samarbejdspartnere op på deres kontraktuelle forpligtelser
  • Kvalitetssikring og vurdering af samarbejdspartners estimater og tilbud
  • Kravspecifikation i samarbejde med de forretningsansvarlige
  • Rådgiver i forbindelse med integrationer og systemudskiftninger.

Om hvordan du lykkes i jobbet | Samarbejde – SAP – Systemlandskab

For at lykkes i rollen har du et bredt kendskab til SAP og de forskellige moduler samt teknologier, og kan skabe overblikket over det samlede systemlandskab. Rollen er ny, og dine ideer til hvordan rollen kan udfyldes, sætter vi stor pris på.

På den korte bane lykkes du ved at afdelingens eksisterende SAP-kompetencer udvides. Du bruger dit kendskab til drift og udvikling af SAP til at etablere gode samarbejdsrelationer. Vi har teknisk komplekst miljø, som du kan sætte dig ind i relativt hurtigt, for dernæst at lykkes med at sætte dig ind i forretningsenhedernes behov.

På den lange bane lykkes du ved at få overblik over det samlede systemlandskab. Du trives med at facilitere samarbejde på tværs af forretning, IT-afdelingen og eksterne samarbejdspartnere. Når du har igangsat, og er godt på vej med implementering af vores Asset Management-løsning.

Med i bagagen har du erfaring med applikationsdrift og udvikling af applikationer, gerne i komplekse organisationer og systemlandskaber. I lufthavnen kommunikerer vi på både dansk og engelsk, og derfor er gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på begge sprog, en nødvendighed.

Om afdelingen | Ansvar – Under opbygning – Værdi

IT Business Applications er en forholdsvis nyetableret afdeling, og du har mulighed for selv at definere opgaven sammen med resten af teamet. Vores mantra er, at vi tager ansvar, er bevidste om vores værditilførelse, og at det skal være en dejlig arbejdsplads og afdeling at møde ind til.

Om Sune, din nye leder | Fast klippe – Uformel – Humor

"Tillid er en vigtig værdi for mig. Vi skal kunne tale om tingene, og når en opgave er kørt lidt skævt, står jeg altid lige bag dig. Vi lærer af hinandens fejl, vi kommer hinanden ved, vi investerer i hinanden, og vi lærer hinanden at kende.

Jeg lægger vægt på, at vi tager tid ud af kalenderen til at være sammen. Det kan f.eks. være, at vi går en tur en fredag eftermiddag og sidder på bagsmækken med lidt at drikke og en pose chips. Uformelt og uden dagsorden."

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Fleksibilitet i planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen - selv om vi vil savne dig når du ikke er her
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner m.v. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

Om ansøgningen | Stig ombord på din nye karriere

Vi glæder vi os til at modtage din ansøgning senest 14. april 2024. Samtaler holdes løbende og vi forventer at holde 2. samtaler i uge 17.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of IT Business Applications Sune R. Bagger på sune.bagger@cph.dk eller Senior IT Specialist Tina Norre på tina.norre@cph.dk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Gem job

Københavns Lufthavne A/S

Arbejdssted

Kastrup

Vigtige datoer

Indrykket:
22. marts 2024
Ansøgningsfrist:
14. april 2024