Stu­den­ter­med­hjæl­per til internt IT-drifts­ar­bej­de


Motiveres du af at hjælpe andre, så de kan udføre deres arbejde? Er du vant til at hjælpe kollegaer, venner og familie, når deres IT-udstyr driller? Søger du et studierelevant arbejde, og ønsker du at blive en del af en IT-virksomhed, hvor du har mulighed for at udvikle dine kompetencer?

Så er det dig, vi leder efter!

Til enheden Services søger vi nu en IT-studerende til vores interne IT-driftsteam.

Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt. Timerne tilrettelægges i samarbejde mellem dig og os med hensyntagen til dit studieskema.

Dit nye team

Du bliver en del af teamet Operations i cBrains Services-enhed. Vi hjælper vores kunder til at opnå fuldt udbytte af deres F2-software ved at optimere infrastruktur, forudse, og afhjælpe problemer i deres daglige drift.

En af vores vigtige funktioner er at understøtte cBrains medarbejdere teknisk - og det er primært inden for dette område, dine arbejdsopgaver kommer til at være. Vi sørger for, at vores kollegaer har de rette, elektroniske devices til rådighed, at IT- og AV-udstyr fungerer som det skal, og at interne produktionssystemer er i luften. Vi hjælper også med fejlsøgning og support, når der opstår tekniske udfordringer.

Operationsteamet er bemandet af erfarne driftsmedarbejdere samt en studentermedhjælper, som du kommer til at dele arbejdsopgaver med.

Dine arbejdeopgaver vil blandt andet være:

  • Opsætning og vedligeholdelse af arbejdspladser
  • Kontrol og vedligeholdelse af AV-udstyr i mødelokaler
  • Fejlfinding og teknisk support af diverse devices
  • IT-support til interne arrangementer
  • Asset Management
  • PC deployment
  • Bestilling af IT-udstyr
  • Onboarding, reboarding og offboarding af medarbejdere
  • Oprydning af IT-lager

Vores forventninger til dig

  • Du er studerende og har minimum 1 år tilbage af din uddannelse
  • Du er serviceminded og motiveres af at hjælpe
  • Du nyder at være i kontakt med alle dine kollegaer
  • Du er klar til at tage fat på en lang række forskelligartede opgaver
  • Du har lyst til at lære
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du kan sikkerhedsgodkendes til graden ’hemmelig’

Bliv en del af en social vækstvirksomhed med fokus på FNs verdensmål

I cBrain har vi en uformel arbejdskultur, hvor vi lægger vægt på at have det sjovt, samtidigt med at vi er både ambitiøse og professionelle. Vi prioriterer et højt fagligt niveau og en fælles passion for både software og de vigtige verdensmål, cBrains aktiviteter understøtter.

Firmaets medarbejderdrevne sociale aktiviteter nyder stor tilslutning og inkluderer vin-, gaming-, basketball-, løbe- og badmintonklubber, og du vil møde mange ligesindede, der som dig er studerende.

Ud over at få branchens måske bedste kollegaer, så vil du også få glæde af at arbejde i vores smukke domicil i Nordhavn med udsigt til vandet. Her møder du ind til flotte, nyrenoverede lokaler til duften af hjemmelavet mad i vores bistro. Du har også mulighed for at benytte vores fitnessfaciliteter til at få pulsen op før eller efter en produktiv arbejdsdag.

Er du fortsat interesseret, og mener du, at du er den rette kandidat til jobbet?

Så send din ansøgning, CV og eksamensbeviser allerede i dag på job@cbrain.com. Tiltrædelse er snarest muligt. Vi indkalder kandidater til samtale løbende - men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Rose Oxfeldt, Head of Operations & Support, på mox@cbrain.com.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Gem job

cBrain A/S

Arbejdssted

København Ø

Vigtige datoer

Indrykket:
3. april 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt