Stu­den­ter­med­hjæl­per til branchens førende team indenfor Retail Media og e-commerce i Norden


Retail media og e-commerce er i eksplosiv vækst i et skiftende medielandskab! Har du interesse og flair for salgstal og medieanalyser, så er her en unik for mulighed for at blive studentermedhjælper i et team sammen med branchens førende indenfor Retail Media og e-commerce i Norden.

Retail Media

Det er en af tidens nyeste mediekanaler hvor store CPG brands som Carlsberg, Arla, Danish Crown, Coca-Cola og Nestlé mfl. annoncerer direkte overfor potentielle kunder, lige hvor selve hvor købet sker. I mange år har det været normal praksis for brands at investere i øget synlighed, i kampen om markedsandele i den fysiske handel via omfattende trade marketing kampagner og fysisk POS-materiale. Denne praksis er flyttet online og med store kundegrupper samt digitale muligheder for at målrette annoncering på tværs af kanaler. Med Retail Media understøttes kunderejsen effektivt og viser imponerende ROI på medieinvesteringer i forhold til traditionelle mediekanaler. Retail Media er i international sammenhæng den hurtigst voksende mediekanal og væksten er i fuld gang på det danske marked, og hos Nemlig.

Jobbet

Teamet opererer som en del af en større kategori-afdeling, hvor kategoricheferne og Retail Media teamet i dag har en kontinuerlig dialog med vores leverandører og deres mediebureauer. Du skal trives med at samarbejde på tværs af teams og med andre internt i organisationen, da mediesalg og Retail Media kampagner skal koordineres med eksisterende varekampagner, årshjul, leverandørforhandlinger og kundevendte kampagner m.m.

Din profil & Teamet

Vi har brug for en studentermedhjælper, som har flair for tal samt har et skarpt analytisk blik. I en travl hverdag evner du at arbejde selvstændig, struktureret og har en pålidelig tilgang. Det betyder, at du løser opgaver med høj kvalitet og med fokus på detaljen. Teamet består af to Key Account Managers, E-commerce Sales Developer, Account & Media Planning Specialist, Ad Operation Specialist og Head of Retail Media, hvor de tre sidstnævnte løbende vil fordre dig med opgaver, samt en masse faglig sparring.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver blandt andet:

  • Retail Media kampagneplanlægning, -eksekvering, optimering og evaluering
  • Assistere i opsætning af Retail Media kampagner i adserving- og CMS
  • Assistere indhentning af kampagnemateriale
  • Assistere med afrapportering og evalueringer af Retail Media kampagner
  • Opsætning og vedligeholdelse af brandsites
  • Oprettelse af IO/ordrebekræftelse til intern rapportering i Qlik Sense
  • Ad hoc-arbejde i det Retail Media teamet og andre enheder i kategori efter behov

Vi forstiller os, du er i gang med at læse en videregående kommerciel uddannelse inden for kommunikation eller medier. Du er nysgerrig af natur, du har en 'selvstarter-attitude', kan arbejde selvstændigt og prioritere dine egne opgaver og vigtigst af alt, du har lysten til at lære og ser dette som en mulighed for faglig udvikling. Der er plads til, at du kan invitere dig selv til bordet og dermed bidrage med ideer. Dine inputs er lige så vigtige for os som alle de andres i teamet.

Yderligere forventer vi, at du:

  • Gode sproglige og grammatiske færdigheder
  • Har stærke Excel-kompetencer
  • Er fortrolig med at lave PowerPoint
  • Kan arbejde i gennemsnit 15 timer om ugen
  • Kan fremsende eksamensbevis fra gymnasial uddannelse og evt. fra bacheloruddannelse

Kendskab til at have arbejdet med CMS-systemer er et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende studiejob med masser af læring og faglig udvikling
  • At komme med på en vækstrejse i Danmarks førende online supermarked
  • Fleksibilitet i forhold til dit skema og eksamensperioder
  • Fri fragt & 10 % på nemlig.com
  • Medarbejderbutik med gode rabatter
  • Frugtordning og fredagsmorgenmad

Lyder det som dig og vil du med på holdet?

Kan du ikke vente med at blive vores nye kollega, så send din ansøgning og dit CV ved at klikke på ”Ansøg”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Tieyo Berthelsen på 52 18 01 06 eller tbe@nemlig.com.

Ansøgningsfrist: 01-05-2024



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job

nemlig.com

Arbejdssted

Brøndby

Vigtige datoer

Indrykket:
5. april 2024
Ansøgningsfrist:
1. maj 2024