IT-supporter søges


KNUD E. HANSEN søger en IT-supporter til at styrke vores IT-afdeling i Helsingør. Vi leder efter en ny kollega der kan indgå i vores afdeling og yde support til vores medarbejdere på hovedkontoret i Helsingør og vores kontorer i Odense, Australien, Færøerne, Spanien, England og USA og sørge for vedligeholdelsen af vores applikationslandskab.

Lidt om os

KNUD E. HANSEN er en dynamisk virksomhed i stærk udvikling, med et internationalt arbejdsmiljø i den maritime branche. Vi er dansk-baseret og udbyder ingeniørarbejde og projektstyring til værfter og skibsejere i hele verden. Vi er med fra koncept og basic design af et hvilket som helst skib, hvor som helst i verden.

Dine hovedopgaver bliver

Som vores nye IT-supporter vil du blive en vigtig del af vores dynamiske team, hvor du vil tage ansvar for at sikre en effektiv IT-support og vedligeholdelse af vores applikationslandskab. Det er vigtigt at give brugerne en hurtig og effektiv hjælp, samt løse problemerne professionelt.

Vi værdsætter en sund balance mellem arbejde og privatliv. For denne stilling i vores IT-afdeling er fysisk tilstedeværelse på kontoret afgørende, men hjemmearbejdsdage vil være mulige efter aftale med IT-manageren.

Dine primære arbejdsområder vil inkludere:

  • Løse tekniske problemer og henvendelser fra brugerne
  • Vedligeholde og optimere vores applikationslandskab
  • Administrere og understøtte Microsoft 365 miljøet
  • Udvikle og implementere IT-supportstrategier og -politikker
  • Samarbejde med interne og eksterne parter for at sikre en stabil IT-drift
  • Rejseaktivitet kan forekomme til vores andre lokationer

Du skal kunne leve op til følgende:

  • Du har en relevant uddannelse inden for IT-support eller tilsvarende
  • Du er i stand til at tage ansvar for IT-support funktionen
  • Du er struktureret og systematisk og kan arbejde selvstændigt med at skabe fremdrift i dine egne opgaver
  • Du har en grundlæggende forståelse for applikationslandskab og IT-infrastruktur
  • Kendskab til Microsoft 365 er en klar fordel
  • Du er velformuleret og præcis, både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Vores primære arbejdssprog er engelsk
  • Indforstået med at nogle rejsedage vil kunne forekomme årligt
  • Du er nysgerrig på dine omgivelser, og det falder dig naturligt at opbygge relationer, som er afgørende for et godt samarbejde. Derudover har du gåpåmod, er udholdende og fleksibel.
  • Kørekort er en fordel

Vi tilbyder

Vi er en lille IT-afdeling med kun to medarbejdere, hvilket giver os mulighed for at tilbyde en meget varieret hverdag, hvor du har stor indflydelse på dit eget arbejde.

  • Muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En fantastisk arbejdsplads med gode kollegaer
  • Madordning og sundhedsforsikring
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø

Ansættelsesstart: Hurtigst muligt

Arbejdssted: Claessensvej 1, 3000 Helsingør.

Lyder dette som noget for dig?

Så send os din ansøgning på dansk samt CV til job@knudehansen.com. Noter venligst ”IT-supporter” i emnefeltet.

Vi holder samtaler løbende og ansætter når den rette kandidat er fundet. Samtalen vil foregå på engelsk.

Gem job