Kvan­ti­ta­tiv ana­ly­ti­ker til Data Analytics and De­ve­l­op­ment


Data Analytics and Development (DAD) er en krydsfunktionel datascience afdeling, som spænder fra IT-infrastruktur over kvantitative finansielle modeller og data, til udvikling af front-end løsninger mod kunderne. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved, at vi har et fælles mål og en fælles forståelse af, hvad det kræver at nå derhen. Det betyder også, at alle løfter, hvor det er nødvendigt.

Du skal være med til at udvikle og vedligeholde kvantitative investeringsmodeller

Som kvantitativ analytiker får du ansvaret for videreudvikling og vedligeholdelse af Jyske Banks kvantitative investeringsmodeller, som anvendes direkte og indirekte i bankens investeringsrådgivning mod pensionskasser, kapitalforvaltere og wealth management kunder. I samspil med dine kolleger vil du derfor spille en betydelig rolle i udviklingen og implementeringen af et robust data science set up i Azure Cloud. Vi løser opgaverne i fællesskab og bidrager derfor, der hvor det måtte være nødvendigt for at løse vores opgaver til tiden og med kvalitet.

De kvantitative investeringsmodeller er typisk indenfor fagområderne aktier og virksomhedsobligationer, men du vil også komme til at arbejde med bæredygtighed og sentiment analyser.

Opgaverne vil spænde bredt og dække hele udviklingsprocessen, hvilket sikrer effektive processer og i sidste ende gode kundeoplevelser. Det er vigtigt, at du er servicemindet og ser værdi i at videreudvikle modellerne, platformen og applikationerne i samarbejde med dine kolleger og i sidste ende med udgangspunkt i kundernes behov.

Selvom vi har høje forventninger til hinanden, så er trivsel også i højsædet, hvorfor vi forsøger at sikre, at dine ønsker til en fleksibel arbejdsplads bliver mødt. Vi er ”first movers” i flere sammenhænge, så det er tilladt at drømme stort, prøve ting af og i øvrigt have det sjovt imens, vi gør det. I sidste ende er det resultaterne, der tæller.

Du har en akademisk baggrund som statistisk analytiker, dataanalytiker eller tilsvarende

Du vil passe godt ind som vores nye kollega, hvis du er løsningsorienteret og opsøgende på viden for at sikre den rigtige kvalitet i løsningerne. Du er en teamspiller, der ønsker at deltage i fællesskabet i afdelingen, og du har en indre motivation, der kontinuerligt søger fremdrift i opgaverne.

Derudover har det betydning for os, at du:

  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor to dage ikke er ens
  • Har et godt økonomisk uddannelsesfundament og er dygtig til finansielle investeringer, og det er en bonus, hvis du har viden om investeringsteori
  • Kender lidt til dataanalyse og udførelse af statistisk analyse og modellering af datasæt samt rensning af data
  • Har arbejdet i Azure Cloud
  • Kan kode i Python

Fokus på Jyske Banks fremtidige rådgivningsløsninger på investeringsområdet

Du bliver en del af en udviklings- og resultatorienteret afdeling med fokus på at levere fremtidens løsninger. Værdiskabelsen vil typisk komme til udtryk som nye forretningsområder eller en øget effektivitet/produktivitet i de eksisterende, hvilket særligt giver mulighed for at forbedre serviceniveauet og kundeoplevelsen.

Afdelingen er bl.a. ansvarlig for Jyske Quant og Jyske Sustainability, som begge spiller en meget central rolle i Jyske Banks investeringstilbud til kunderne, og anvendes i en lang række sammenhænge over for stor set alle kundesegmenter.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Ansøgningsfristen er den 9. juni.

HR Partner, Anni Bech Kristoffersen vil tage sig af din ansøgning.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Senior Director, Head of Jyske Markets, Peter Feldvoss Andersen.

Gem job