TPE søger im­ple­men­ter­ing­skon­su­lent – få vores medlemmer trygt i gang


Vil du være med til at drive og udvikle vores implementeringer af rejse og rejseafregningsløsninger til alle nye medlemsvirksomheder i ind- og udland? Du vil få en central og selvstændig rolle i at sikre, at alle virksomhedens implementeringer kommer i mål. Du skal desuden være kontaktperson imellem vores medlemmer, kollegaer og leverandører i forhold til implementeringerne.

Din profil:

For at få succes i TravelpoolEurope som implementerings manager, skal du sammen med medlemmer og kollegaer, selvstændigt gennemføre implementeringer af nye og eksisterende medlemmer på rejser og rejseafregninger til tiden og herefter overdrage til driften.

Vi forventer, at du har tidligere erfaring med implementering af software løsninger, eller har arbejdet i en økonomifunktion med regnskabs IT. Desuden vil erfaring med projektledelse være et plus.

Måske kommer du fra rejsebranchen, og har regnskabs-forståelse. Det er vigtigt, at du er forretningsorienteret, og at du kan rådgive vores kunder i, hvad der er bedst for dem. Arbejdet er præget af hands-on og en stor kontaktflade internt som eksternt. Det vil være dig, der holder styr på, hvor langt vi er med alle virksomhedens implementeringer, og dit ansvar er at få fulgt op på opgaver og leverancer.

Dine opgaver:

  • Projektledelse og rådgivning
  • Implementering af rejse og rejseafregnings-løsning
    • Sikrer at kundens krav tilfredsstilles i løsningen
    • Opsætning af systemer (ikke booking systemer) i samarbejde med virksomhedens IT-afdeling
    • Implementering af relevante leverandører i samarbejde med virksomhedens sourcing afdeling
  • Særligt ifm. implementering af afregningsløsning
    • Oprettelse, rådgivning og opsætning i Concur
    • Etablering af interfaces
    • Uddannelse af kundens medarbejdere
  • Aktivt deltage i løbende forbedringer af processer og arbejdsrutiner
  • Præsentation til nye potentielle kunder / medlemmer
  • Ad hoc-opgaver

Om os:

TravelpoolEurope er et medlemsejet shared servicecenter for erhvervsrejser. Det betyder, at vi tilbyder unikke, smarte måder at købe og håndtere erhvervsrejser på.

Vi eksisterer for vores medlemmer. Det er ikke kun en talemåde. Vi eksisterer for vores medlemmer, fordi vi er ejet af vores medlemmer. Det er selve DNA’et i vores forretningsmodel og prisstruktur, og det kan vi bevise.

Dokumenterede tal viser, at medlemmerne kan sparer 10-24 % årligt på deres rejseomkostninger.

TPE har base i København, og vi servicerer + 40 store medlemsvirksomheder som Coloplast, COOP, Ambu, ISS, Royal Unibrew, Roche, Fujitsu, Hartmann mv. Vi opererer i mere end 50 lande, dette antal vokser stadig.

I dag beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

Vi har et dejligt lyst kontor på Østerbro i København i charmerende ombyggede fabriksbygninger.

Vores kultur er præget af et ambitiøst og kompetent hold af kollegaer, der med et stærkt fokus på at skabe resultater, udvikling og samtidig har højt fokus på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, hvor trivsel og personlig udvikling er i højsædet.

Flere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte CEO Søren Schødt, ssc@tpe.org – telefon 3336 9601.

Du kan se mere om TravelpoolEurope på www.tpe.org.

Vi tilbyder attraktiv løn og arbejdsvilkår, der forhandles individuelt.

Ansøgningsfristen er snarest muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Save job

Travel Pool Europe F.M.B.A

Workplace

København Ø

Important dates

Published:
15 April 2025
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time