Region Midtjyl­land søger digital front­lø­ber og fa­ci­li­ta­tor: Bliv for­ret­nings­ar­ki­tekt


Har du lyst til at bidrage til en mere digital og sammenhængende hverdag for patienter, pårørende og sundhedspersonale? Har du erfaring med struktureret forretningsanalyse – gerne inden for sundhedsområdet – og trives du i en stor organisation? Så har vi en spændende mulighed for dig, der vil være med til at præge udviklingen af sundhedssektoren.

Her bliver du en central del af arbejdet med digitalisering af sundhedsvæsnet. En af dine vigtige roller bliver nemlig at analysere behov gennem kvalitative metoder og modeller, som skaber en ramme for de tekniske løsninger. I tæt samarbejde skal du designe processer og løsninger, der følger stregerne i strategierne for sundhedsområdet og samtidig skaber sammenhæng i arbejdsgangene på hospitalerne – fordi vi gør det lettere at være medarbejdere og bedre at være patient i Region Midtjylland.

Du skal kunne tænke kreativt og håndtere komplekse sammenhænge mellem processer, data og it-løsninger. Og vigtigst af alt: Du bliver en del af et hold, hvor samarbejde, engagement og godt humør er i centrum.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Kvalitativ analyse og kodning af data
  • Udarbejdelse af forretnings- og informationsmodeller
  • Analyse og design af processer, data og løsninger
  • Deltagelse i projekter både lokalt i Region Midtjylland og på nationalt plan

Hvem er du?

Du er analytisk stærk og har erfaring med forretnings- og informationsmodellering. Du formidler dine analyser klart og kan omsætte komplekse modeller til noget, der skaber værdi og er let at forstå. Du er nysgerrig og interesseret i, hvordan teknologi virker.

Du er imødekommende og god til at opbygge viden i samarbejde med andre – og til at fastholde den. Du har en empatisk tilgang, der gør det naturligt for dig at sætte dig i andres sted, engagere og motivere dem. Du kender dine egne grænser og er ikke bange for at sige til eller fra, når det er nødvendigt.

Det er vigtigt, at du ser arkitektur og design som en fælles indsats: digitale løsninger skabes i fællesskab med interessenter på tværs af organisationen, og der findes sjældent kun én rigtig løsning. Du bidrager aktivt til både idéer og implementering.

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse (fx cand.merc., cand.it., datalog, ingeniør, læge) og erfaring med modellering. Det er en fordel, hvis du kender til den fællesoffentlige arkitekturmetode, FDA.

Hvad kan du forvente hos os?

Vi arbejder ud fra værdierne dialog, dygtighed og dristighed. Du bliver en del af Arkitektur-teamet, som består af ca. 25 it-arkitekter og projektledere. Vi er engagerede, fagligt stærke og forskellige – og det ser vi som en styrke.

Vi vil gøre en forskel for digitaliseringen af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland, nationalt og i EU. Faglighed og troværdighed er vigtigt – men det er omsorg og respekt for hinandens forskelligheder også. Det er sådan, vi skaber de bedste resultater sammen.

Området er en del af Digitalisering og It, som er Region Midtjyllands centrale it-afdeling. Med næsten 600 medarbejdere er vi en af landets største af sin slags, og du får derfor en bred kontaktflade med engagerede kolleger på tværs af mange fagligheder.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Henrik Hammer Jordt på 4087 7517 / henrik.jordt@stab.rm.dk, cand.merc.it Mette-Marie Borgstrøm på 2494 0713 / MEEBOR@rm.dk eller cand.scient i klinisk videnskab og teknologi Pernille Mikkelsen på 2443 0940 / PENMKK@rm.dk

Send din ansøgning senest den 23. maj 2025. Vi regner med at holde samtaler den 4. juni og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.


Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job