Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
PPC Konsulent i Simple Digital
Er du skarp på Google Ads, brænder du for at skabe resultater, og vil du være med til at udløse både vores eget og vores kunders potentiale gennem digital markedsføring? Så har vi en mulighed for, at du kan blive nøglespiller i et vækstorienteret digitalt bureau, hvor store ambitioner og værdiskabende løsninger er målet.
Om stillingen
Hos Simple Digital søger vi en erfaren PPC Konsulent. Du bliver ansvarlig for din egen portefølje, hvor du i samarbejde med dine kunder udvikler deres forretning via marketingindsatser – primært med fokus på Google Ads og konverteringsoptimering, men også med mulighed for Meta Ads. Du får en hands-on rolle som indebærer alt fra strategi til eksekvering, og du bliver en vigtig sparringspartner for både kunder og kolleger.
Dine arbejdsopgaver
- Projektledelse af marketinginitiativer fra idé til drift
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af projektplaner, roadmaps og milepæle
- Deltagelse i pitch-møder med potentielle kunder
- Strategisk rådgivning og eksekvering af PPC-løsninger
- Løbende statusmøder og performance-review med kunder
- Tæt sparring med kolleger og aktiv deltagelse i udviklingen af vores metodeapparat
- Mulighed for at præge arbejdsgange i en voksende afdeling
Dine faglige kompetencer
- Dokumenteret erfaring med at skalere virksomheder gennem betalt annoncering
- Ekspert i Google Ads – analyse, opsætning, skalering og rapportering
- Erfaring med e-commerce og leadgenerering via PPC
- Erfaring med Google Tag Manager og Server Side Tagging.
- Erfaring med projektledelse og porteføljestyring.
- Tryg i Google Ads Editor, Excel/Sheets og analyseværktøjer.
- Stærk til kundedialog og formidling – både mundtligt og skriftligt (på dansk og engelsk)
Hvem er du?
Du trives i dialogen med kunder og evner at omsætte komplekse digitale løsninger til forståelige og værdiskabende anbefalinger. Du bliver en nøglefigur i vores team, som evner til at navigere i et performance-miljø med mange interessenter – både internt og eksternt.
- Struktureret, metodisk og pragmatisk
- Selvstændig og tager naturligt ansvar
- Proaktiv problemløser, der ikke er bange for at udfordre status quo
- Brænder for digital marketing – og du elsker at vinde.
Vi tilbyder
- Et arbejdsliv i balance. Vi prioriterer struktureret planlægning, med fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
- En central rolle i en virksomhed i rivende udvikling.
- Mulighed for at præge metoder, processer og forretningsstrategier.
- Et team af dygtige og engagerede kolleger med høje ambitioner.
- Højt til loftet og en uformel arbejdskultur med plads til både grin, jokes og faglighed.
Hvem bliver dine kolleger?
Du træder ind i et ambitiøst og dynamisk team, hvor kvalitet, gennemsigtighed og samarbejde er nøgleord. Hos os er der kort vej fra idé til handling – og du har både frihed og ansvar til at tage ejerskab over dine projekter. En virksomhed med ambitioner om at løfte kundernes markedsposition, hvor vi sætter pris på at have en målrettet hverdag præget af godt humør og hvor vi samarbejder om at løfte vores kunders forretninger.
Om Simple Digital
Vi er en del af Simple Agency Group i Køge. Vores mål er at skabe stærke digitale brands med afsæt i dybe relationer og gennemslagskraftige løsninger. Vi tror på, at de bedste resultater opstår, når man kender sin kunde i dybden – og når der er plads til både ambitioner og arbejdsglæde.
Vil du være med på rejsen?
Hvis det er noget for dig eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende din ansøgning eller kontakte Nicolai Brusgaard, Head of Digital Marketing, på nb@simpledigital.dk
Ansøgningsfrist: 29.05.2025.