Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Alsidig senior konsulent med erfaring i portefølje management og agile ways of working
Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en senior konsulent med bred erfaring i forandringsledelse, agile ways of working og portefølje management til afdelingen Prioritering og Eksekvering. Du får gode muligheder for at sætte dit præg både på stillingen og i virksomheden.
Vi er ved at skabe og implementere en ny prioriterings- og styringsmodel i AP Pension, der bygger bro mellem agilt set-up, projekter, it-udvikling og forretning. Vi arbejder på alle niveauer af organisationen og på tværs af hele AP Pension.
Om jobbet
Du bliver en del af en afdeling, som er helt central i forhold til styring- og prioritering af udviklingsaktiviteter på tværs af AP Pension. Vi har en bred berøringsflade og varetager også projektledelse af forretningsvendte projekter.
Vi er en nyetableret afdeling, der fungerer godt socialt og fagligt og hvor der er store muligheder for udvikling og indflydelse.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Du får en central rolle i forhold til at udforme og implementere AP Pension nye styrings- og prioriteringsmodel, som er en hybrid model mellem agil set-up og projektledelse. Fokus er på at anvende agile principper og værdier i praksis
- Du har en central rolle i at understøtte styring, prioritering og eksekvering på tværs af forretning og it-udvikling i AP Pension
- Du understøtter løbende teams, Product Owners og ledere i agile metodikker og vores styrings- og prioriteringsmodel
- Du bidrager til udvikling og implementering af en enkel og simpel AP projektmodel
- Du er back-up på overvågning og rapportering på budgetoverholdelse af det eksterne budget til udviklingsaktiviteter
- Du er med til at udarbejde relevant materiale til komitéer, direktion, bestyrelse etc. og deltager på møderne efter behov
Din profil
For at udføre dine opgaver godt i denne rolle forestiller vi os, at du har erfaring med portefølje management, gerne fra et agilt set-up. Desuden har du en sikker hånd i forhold til agile principper og værdier, som du bruger i dialogen med teams, Product Owners og ledere. Det er nødvendigt, at du trives med at være tilgængelig, opsøgende og fokuserer på at udvikle relationer.
- Du har erfaring fra en PMO-funktion eller Lean Agile Center of Excellence - erfaring fra en hybrid organisation (projekt/agil)
- Du har agil erfaring (fx fra rolle som PO, SM, RTE, agil coach, PM), herunder erfaring med coaching og facilitering
- Du håndterer relationer med sikker hånd på alle niveauer i organisationen.
- Du arbejder struktureret og kan tænke helheder i forhold til, hvad der er det rigtige for AP Pension
- Du er god til at finde enkle, intuitive løsninger
- Du formår at kommunikere effektivt og håndtere forandringsprocesser
- Du er i stand til at udføre dine opgaver uafhængigt, men trives også med teamarbejde
- Lang videregående uddannelse
Vi tilbyder
- En udfordrende og spændende hverdag
- Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
- Indflydelse på opgaverne og en friere arbejdsmåde – i et stærkt team
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
- Vores nye og attraktive domicil ligger i vandkanten og tæt på Orientaj Metrostation. Vi har desuden gode parkeringsmuligheder
I denne stilling vil du have reference til afdelingschef Trine Smedegaaard, der holder ferie i ansøgningsperioden. Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at skrive til Christina eller Pernille, begge senior konsulenter i afdelingen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Pernille Tønnesen
Senior Konsulent
E-mail: ptn@appension.dk
Christina Fatum Stoltenberg
Senior Konsulent
E-mail: cfs@appension.dk
Ansøgningsfrist: 18. maj 2025