Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
IT Drifts- og Sikkerhedschef
Hvem er vi?
HIMSA er en mindre international softwareudviklingsvirksomhed med kontorer på Østerbro og i Minneapolis. Vi laver standardiseret og bredt benyttet software til Høreapparatsindustrien og til vores udvikling og drift søger vi en dedikeret og passioneret kollega til en nyoprettet stilling som IT Drifts- og Sikkerhedschef.
Vores software benyttes i mere end 170 lande og af over 35.000 høreklinikker. Vi er ejet af de fem største producenter af høreapparater. Vi nyder derfor godt af både at være små og smidige, og samtidig være en del af et internationalt miljø, som har partnerskaber med de store producenter af høreapparater.
Hvad får du?
Hos HIMSA sætter vi trivsel og arbejdsglæde i højsædet, og derfor er det også normalt, at flere af dine kommende kollegaer har høj anciennitet i virksomheden. På den anden side, vil vi også gerne udfordres og tilegne os nye vinkler og få nye impulser. Vi værdsætter derfor at du er en type der kommer frem med dine meninger, og er konstruktiv i din tilgang til opgaver og mennesker.
Jobbet
IT Drifts- og Sikkerhedschefen har de følgende overordnede ansvar:
- Driftsopgaven indeholder det overordnede ansvar for at sikre at de cloudbaserede systemer er tilgængelige og at nye versioner sættes i drift.
- MS Azure baserede systemer i EU, USA, og Australien (og der kommer flere til).
- Sikkerhedsopgaven indeholder at medvirke til at udvikle og implementere procedurer der sikrer at vi lever op til lovgivning og valgte standarder.
- ISO 27001 Informationssikkerhed.
- Tage action på incidents/breaches.
- Sidde for bordenden i vores Informationssikkerhedsgruppe.
- Nøgleperson i interne og eksterne audits.
På sigt vil jobbet inkludere at være en motiverende leder for en mindre IT-drifts- og sikkerhedsafdeling i HIMSA.
Din generelle baggrund
- Du har en IT-teknisk uddannelse og har arbejdet inden for drifts- og sikkerhedsområdet i nogle år.
- Du har godt kendskab til Cloudbaseret (MS Azure) software og ved hvordan det fungerer.
- Du er formentlig specialist men ønsker at medvirke til at opbygge en driftsafdeling og sætte dit præg på procedurer og arbejdsgange.
- Du er klar til at starte selv og vil på sigt blive en motiverende leder for en mindre driftsafdeling.
- Du har en stærk passion og forståelse for IT-sikkerhed.
- Du er dedikeret og følger tingene til dørs.
- Du har måske et godt kendskab til de gængse standarder for informationssikkerhed.
- Du er skarp til at kommunikere på engelsk – både skriftligt og mundtligt.
Vilkår:
- Inspirerende og sjovt arbejde med interessant udfordringer.
- Fleksible arbejdstider og hybride muligheder.
- Gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø
- Frokostordning
- Pension og sundhedssikring
- Løn efter kvalifikationer
Dit arbejdssted vil være Lyngbyvej 28,1.th København Ø, Danmark.
Send dit CV og en kort ansøgning til Direktør Arild Rasmussen (avr@himsa.dk), som også vil kunne svare på spørgsmål omkring stillingen. Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.
For yderligere information om HIMSA, bedes du besøge vores hjemmeside www.himsa.com.