Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
It-studentermedhjælpere til en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder
Vil du udvikle dine menneskelige og tekniske kompetencer inden for it-udvikling og få praktisk erfaring med moderne teknologier? I Aarsleff Koncern-it søger vi studentermedhjælpere til vores udviklingsteam, hvor du får mulighed for at arbejde med konkrete løsninger som f.eks. datavisualisering i Power BI, udforskning og udbredelse af ny AI-funktionalitet, automatisering af forretningsprocesser via vores forskellige teknologiske værktøjer og deltagelse i POC’er. Uagtet hvad du kommer til at arbejde med, vil du hurtigt oparbejde et ansvar indenfor det område, der passer dig bedst.
Hvad bliver jeg en del af?
Vi er 75 kolleger i it-afdelingen, hvoraf 44 arbejder med udvikling og 15 af disse i teamet Data og Applikation, som du bliver en del af. Vi bestræber os på at være en strategisk it-partner for vores 5 forretningsområder (Rail, Rørteknik, Anlæg & Byggeri, Fundering og Teknik). Her er vi en proaktiv transformationspartner for vores kolleger i deres respektive forretningsben, samtidig med at vi arbejder på at høste de synergieffekter, der er ved koncernbrede standarder, der kan dække hele Aarsleff-koncernen. Vi bygger og vedligeholder løsninger baseret på Microsoft-teknologier som Power BI, Power Automate, Power Apps, Teams, DevOps og Copilot. Vi arbejder også med software-robotter (RPA) til automatisering og er i gang med at rulle et nyt intranet ud i flere selskaber i koncernen.
Hvordan ser min hverdag ud?
Vi sørger for en grundig introduktion, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores nuværende studentermedhjælpere og dygtige udviklere. Opgaverne tilpasses dine interesser – og på sigt får du dine egne ansvarsområder. Eksempler på opgaver kunne være:
- Udvikling af Power Apps, Power Automate flows.
- Bidrage til opsætning, konfiguration og datastyring, så løsningerne understøtter brugernes behov.
- Deltagelse i udviklingsprojekter – både teknisk og med projektledelse.
- Understøtte udrulning og adoption af nye værktøjer som intranet og Copilot, fx via vejledninger, guides eller korte videoer.
- Hjælpe med migreringsopgaver, dokumentation og governance-opgaver.
Hvem er du?
Du læser en it-relevant bachelor- eller kandidatuddannelse og har mindst et par år tilbage af studiet. Vi leder efter en kollega, som kan se sig selv løse opgaver selvstændigt og dermed også har en struktureret og opfølgende adfærd for at sikre at følge den til dørs. Hvis du har erfaring med kodning eller kender et eller flere kodesprog, tilpasser vi opgaverne, så du får endnu mere udviklingsorienterede opgaver.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider (min. 10 timer/uge) på vores hovedkontor i Viby J.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Vibeke Tjell, Data og Applikation på vtj@aarsleff.com for yderligere information.
Klik på søg stillingen for at sende din ansøgning.
Send din ansøgning senest onsdag den 4. juni 2025.
Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Vi omsætter for 21,7 milliarder kroner om året – heraf 36% i udlandet. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer. For at effektivisere og optimere vores tværgående samarbejde arbejder vi efter særlige principper, som er udtrykt i vores One Company-model. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder og partnere med henblik på at effektivisere vores ydelser og tilfører desuden kundernes projekter værdi ved tidlig involvering. Vores aktiviteter inden for fundering og opgravningsfri rørfornyelse er stærkt internationaliserede. Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 medarbejdere.