Erfaren da­ta­pro­jekt­le­der søges til stort di­gi­ta­li­se­rings­pro­jekt


Vil du være med til at anskaffe, udvikle og implementere kriminalforsorgens vigtigste it-løsning? Vi søger lige nu en erfaren dataprojektleder som vil hjælpe os med at gennemføre et strategisk og komplekst digitaliseringsprojekt i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Dine ansvarsområder

Som dataprojektleder vil du spille en afgørende rolle i styringen af et stort og komplekst data- og it-projekt med stor samfundsmæssig betydning. Projektet, du i første omgang bliver en del af, er kriminalforsorgens største og vigtigste digitaliseringsprojekt, som omhandler udskiftningen af et af kriminalforsorgens kernesystemer – klientsystemet, der understøtter sagsbehandling af dømte borgere under kriminalforsorgen.

Projektet er i analysefasen og sigter mod at overgå til gennemførselsfase ultimo 2025. Du vil i projektet være nøgleperson i samarbejdet mellem ledelse, forretning og udvikling, hvor du strategisk og sikkert skal navigere opad mod styregruppe og ledelse, til siden i koordinering med product owner, forretningsanalytikere og arkitekter, samt udad mod leverandører og øvrige interessenter i kriminalforsorgen.

Din første vigtige opgave vil blive sammen med dygtige kollegaer at nedbryde epics og features til kravspecifikation, som kan indgå i et EU-bud. Her vil du have ansvaret for at identificere, afklare og beskrive datakrav til projektet og løsningen. Dette særligt i relation til datamigrering fra det eksisterende kernesystem til den nye løsning. Når der i løbet af 2026 er valgt en udviklingsleverandør, vil dine opgaver herefter blive at sikre, at løsningen understøtter kriminalforsorgens kerneforretning, og bidrager til data af høj kvalitet, der kan bruges i både sagsbehandlingen og til ledelsesinformation.

Du vil lede datateamet, og sikre en valid og veldokumenteret datamigrering gennem struktureret planlægning og implementering. Herunder være ansvarlig for efterlevelse af regler og lovgivning samt opsætningen af den nødvendige governance og infrastruktur der skal til for en succesfuld migrering.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:

Samarbejde med projektets product owner ift. den overordnede kravstilling af epcis og features i projektet.

  • Lede datateamet og sikre en valid og veldokumenteret migrering.
  • Være central aktør i samspillet mellem ledelse, forretning, it-organisation, arkitekter og leverandører.
  • Sætte retningen for den overordnede data governance i projektet og efterlevelse af regler og lovgivning.
  • Definere datastrukturer og understøtte ambitionen om tilgængelig, pålidelig og letforståelig data i den fremtidige løsning, og herunder bidrage til den fremtidige datamodel og datagovernance i kriminalforsorgen.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og vi lægger vægt på, at du har:

  • Dokumenteret erfaring med projektledelse af komplekse projekter, gerne i en offentlig kontekst, og evnen til at sikre fremdrift.
  • Erfaring med datamigrering og dataprojekter, og evnen til at kommunikere med både forretning og tekniske specialister.
  • Indsigt i systemudvikling og forståelse for både teknik og forretning.
  • Erfaring med udvikling af datamodeller i samarbejde med udviklere og forretning, og evnen til at oversætte forretningsbehov til tekniske løsninger.
  • Stærke datakompetencer og erfaring med dataforvaltning og datastyring.

Om jobbet

Forholdene for de dømte borgere der er under kriminalforsorgen, understøttes i dag af Klientsystemet, som er det sagsbehandlingssystem, der understøtter vores kerneforretning. Klientsystemet skal udskiftes over den kommende årrække for at understøtte den fremtidige digitalisering af kriminalforsorgen. Gennemførelsen af projektet er derfor en strategisk hjørnesten for organisationen.

Du bliver en del af et nyoprettet kontor, Digitalt Klientsystem, som har til opgave at sikre drift af det nuværende Klientsystem og er ansvarlig for udvikling og implementering af et nyt klientsystem. Vi er lige nu 13 kolleger samt nogle konsulenter, men forventer at blive flere i løbet af det kommende år. Der er derfor rig mulighed for at være med til at præge kontorets dagligdag og sociale liv. Din arbejdsmæssige dagligdag vil være i projektet, men du vil derudover have et tæt samspil med ledere og medarbejdere i resten af kriminalforsorgen.

Kontoret er en del af IT- og Digitaliseringsafdelingen i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Afdelingen består af ca. 100 medarbejdere fordelt på fire kontorer, og vi arbejder bl.a. med udviklingsprojekter, systemforvaltning, drift og infrastruktur. Du vil derfor få kolleger med stærk faglighed, højt engagement og en god omgangstone – og vi hjælper hinanden i mål med opgaverne.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er beliggende på Strandgade 100, København K, og vores arbejdsplads er centralt beliggende på Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Ansøg”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag d. 11. juni 2025.

Vi forventer at indkalde til samtale i uge 25 og 26.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kamilla Ekholdt Gregers på 72 55 94 61.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Gem job