Senior For­ret­nings­ud­vik­ler til digitale løsninger indenfor Erhverv


Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale løsninger, der forbedrer vores erhvervskunders oplevelse – og samtidig styrker Jyske Banks position i et konkurrencepræget marked?

Vi søger en motiveret og fagligt stærk Senior Forretningsudvikler med erfaring fra den finansielle sektor eller lignende udviklings-organisationer. Du får en central rolle i at drive udviklingen af innovative løsninger på valuta/FX-området – med indflydelse på kundernes oplevelse, rådgivernes hverdag og bankens digitale fremdrift.

Du bliver en del af et team som er kendetegnet ved høj faglighed og godt samarbejde. Du vil få ansvar, mulighed for at gå i dybden og være med til at sætte retning for både strategi og løsninger inden for valuta/FX-området.

Din rolle

Du vil komme til at spille en central rolle i udvikling af løsningerne på valutaområdet til erhvervskunderne sammen med hele teamet og får ansvaret for udviklingen på området. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • At bidrage til vision og roadmap på valuta/FX området.
  • Identifikation, analyse og rammesætning af forretningsbehov med fokus på optimering og udvikling af løsninger.
  • Skabe og facilitere workshops og præsentationer, hvor anbefalinger og løsninger til ledelsen og andre interessenter bliver formidlet.
  • Analysere data og forretningsprocesser for at optimere eksisterende og kommende løsninger.
  • Tæt samarbejde med IT-udviklerne om at udvikle strategiske løsninger, som understøtter forretningsmålene.
  • Test af løsningerne for at sikre, at de lever op til krav og forventninger, samt bidrage til implementeringen af testplaner og fejlrettelser.
  • Et tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter for at sikre, at løsningerne skaber reel værdi.

Om dig og din profil

Vi søger en erfaren Senior Forretningsudvikler, som har en solid baggrund indenfor forretningsudvikling. Du har erfaring med at planlægge komplekse projekter, og er i stand til at kommunikere på tværs af både forretnings- og IT-enheder. Du har en naturlig interesse for at holde dig opdateret om nye trends indenfor udvikling, og du har et stort engagement samt en høj faglig stolthed, hvor du konstant søger at forbedre kvaliteten af dit arbejde, og kan gå i dybden på det faglige område.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til faglig udvikling og kan hurtigt dykke ned i nye faglige områder til gavn for udviklingen af løsningen.
  • Har en længere videregående uddannelse inden for forretningsudvikling, IT eller et beslægtet område. Alternativt kan tilsvarende færdigheder opnået gennem relevant erhvervserfaring og efteruddannelse også være tilstrækkelige.
  • Du skal have stærke analytiske evner, være i stand til at arbejde selvstændigt og i teams, og have gode kommunikationsfærdigheder.
  • Erfaring med systemudvikling og samarbejdet med IT-udviklere.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og proaktiv i din tilgang til opgaver og løsninger.
  • Har et strategisk mindset, men samtidig også kan implementere løsninger, der har konkret og målbar effekt.
  • Er en person, der er god til samarbejde og trives i et samarbejdsmiljø, hvor du både kan inspirere andre og arbejde tæt sammen om fælles mål.

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har fagligt kendskab til valutaområdet inklusive risikostyring heraf for erhvervskunder.

Bliv kollega med andre dygtige udviklere

Vores team Digital CFO er en del af området Forretningsudvikling Erhverv. Vi har ansvaret for udvikling og drift af flere koncepter og IT-systemer til erhvervskunder, herunder Risk Management på valuta og rente samt fremtidens Netbank til erhverv.

Tonen er uformel og humørfyldt, kompetencerne og ambitionerne er høje, og der er fokus på værdiskabelse til vores forretning, og at skabe kontinuerlig forbedring. Vi arbejder med nyeste teknologier og værktøjer. Tempoet er til tider højt, men løbende prioritering og korte sprints sikrer, at vi altid arbejder med det rigtige.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og fællesskab. Vi opfordrer derfor alle til at søge.

Er du parat til at bidrage til produktudviklingen inden for valutaområdet med innovative løsninger? Så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.

Ansøgningsfristen er d. 10. juni 2025.

HR Business Partner Mette Rants Andersen håndterer din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Henrik Daugaard, Leder
Telefon: 41 29 03 02
E-mail: hd@jyskebank.dk

Gem job