Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Frontend og fullstack softwareudviklere
Brænder du for moderne web- og appudvikling i samarbejde med kompetente faggrupper – og vil du være med til at udvikle digitale løsninger, der gør en reel forskel for andre mennesker? I AS3 søger vi to nye kollegaer til vores udviklingsteam – en frontend-udvikler og en fullstack-udvikler.
Hos AS3 får du mulighed for at sætte dit præg på nogle af vores vigtigste digitale platforme og blive en del af et ambitiøst og fagligt stærkt udviklingsteam, hvor du vil være med til at forme den digitale retning for en organisation i udvikling.
Der hvor du kommer ind i billedet
Med reference til vores Head of Digital Solutions tilbydes du en spændende stilling med en central placering i koncernen, hvor du kommer til at arbejde med innovative værktøjer og teknologier.
Du vil komme til at arbejde med videreudvikling af AS3 Portalen og AS3 Partner Portalen, som er vores løsninger henvendt til hhv. personer i forløb ved AS3 samt kunder og samarbejdspartnere. AS3 Portalen udvikles som en cross-platform app til web, Android og iOS. Vi er i gang med en omfattende modernisering af platformen, så den er klar til fremtidens rådgivningsforløb, hvor de digitale redskaber kommer til at spille en central rolle.
I AS3 har vi fokus på langsigtet produktudvikling af vores løsninger, og vi kan derfor tilbyde en spændende stilling, hvor du i tæt samarbejde med 3-4 af dine kollegaer kommer til at arbejde på diverse projekter. Du bliver en del af et kompetent, kreativt og engageret team, som arbejder agilt med fokus på gode processer, og hvor alle har indflydelse på løsningerne og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Arbejdet vil blandt andet bestå af:
- Softwareudvikling – størstedelen af din tid bruges på koden i samarbejde med resten af udviklingsteamet
- Kvalitetssikring – teamet laver code review på hinandens arbejde for at sikre, at vi holder en høj standard
- Faglig sparring – du agerer sparringspartner for Product Owners i forretningen og for kollegaerne i teamet
- Tooling – du er med til at holde værktøjer og miljøer i topform, herunder source control, update scripts, osv.
Vores kommende kollegaer
Vi søger to nye kollegaer – én med fokus på frontend og én som fullstack-udvikler.
Du har en relevant uddannelse som eksempelvis datalog, softwareingeniør, datamatiker, IT-teknolog eller lignende, og har minimum 5 års erfaring med webudvikling som frontend eller fullstack-udvikler.
Til frontend-stillingen leder vi efter stærke kompetencer inden for Vue.js, TypeScript og state management (eks. Pinia). Derudover vil erfaring med .NET og C# samt SQL være relevante kompetencer som fullstack-udvikler.
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med:
- Capacitor eller lignende framework til cross-platform app-udvikling
- Umbraco CMS
- IIS, Azure Web Apps og MS Cloud services.
Som udvikler brænder du for at levere gode løsninger, der giver høj værdi for både slutbrugere og forretningen. Med en naturlig interesse for den nyeste teknologi holder du dig altid opdateret, og du sætter en ære i at skrive kode, der er let at læse og vedligeholde.
Kompleksitet skræmmer dig ikke, og du har en skarp evne til at gennemskue tekniske problemstillinger, samtidig med at du holder fokus på deadlines og faglig kvalitet. Du værdsætter dialogen med kollegaer om alt fra integrationer og brugeroplevelse til nye teknologier – og trives i tæt samarbejde med dit team.
Rollen kræver, at du både kan arbejde selvstændigt, men også indgå i tværfaglige samarbejder, da du vil have tæt kontakt med både din egen afdeling og resten af organisationen.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et team på ca. 20 personer, størstedelen udviklere, og derudover UX-designere, projektledere og ledelse – alle med base på kontoret i Aarhus. Digital udvikling har høj prioritet i AS3 og derfor udvides teamet derfor nu med flere softwareudviklere.
I AS3 er vores kultur professionel og uformel. Vores værdier ”ordentlig, forretningsorienteret og langsigtet” gennemsyrer alt, hvad vi gør. På vores hovedkontor i Viby J. bliver du en del af et fagligt og socialt fællesskab, og du kan se frem til at samarbejde med vores dygtige kollegaer på tværs i organisationen.
Som en del af ansættelsen tilbyder vi en god frokostordning samt en omfattende sundhedsforsikring.
Vi tilbyder et sundt arbejdsmiljø – et miljø, hvor vi har det sjovt, mens vi når vores mål. Vi vægter fællesskabet højt og i løbet af året inviterer vores personaleforening, Social Club, til diverse sociale aktiviteter, som eksempelvis fredagsbar, padelturnering, DHL-stafet, sommerfest og julefrokost.
Vi sørger naturligvis også for grundig oplæring og introduktion til AS3 gennem vores certificering på AS3 Academy.
Yderligere information
Vil du være vores nye kollega? Så klik på ’Ansøg’ og upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning.
Ansøgningsfrist: 9. juni
Opstart: Medio august
Stillingstype: Fastansættelse, fuldtid
Lokation: AS3 Hovedkontor i Viby J.