Fra CI/CD til Ku­ber­ne­tes – Sik­ker­heds­sty­rel­sen mangler dig i DevOps-rollen


Vil du gerne arbejde med alt det der får kode til at blive til løsninger, som giver værdi for dine kolleger i marken?

Som Operational Developer (DevOps) hos Sikkerhedsstyrelsen er det din opgave at vedligeholde og forbedre processer lige fra CI/CD-pipelines til kubernetes-miljøer og server-opsætning.

Om os

Du vil blive placeret i Sikkerhedsstyrelsens digitaliseringsafdeling, hvor der er kort fra ide til handling. Vi er en digital myndighed, som ved hjælp af datadrevet markedsovervågning og tilsynsaktiviteter bidrager til, at Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og ikke mindst et trygt land for forbrugerne.

Digitalisering består af 4 teams og tilsammen 30 kollegaer.

I Digitalisering har vi ansvaret for IT-drift, IT-sikkerhed, arkitektur, datamanagement og softwareudvikling. En bred vifte af opgaver, der tilsammen sikrer udvikling af data-drevne processer og systemer til gavn for vores kollegaer i andre afdelinger, samt danske borgere og forbrugere generelt.

Du vil indgå i AoS-teamet, hvor du vil få vores erfarne DevOps som kollega. Ud over dine AoS-kolleger vil du skulle arbejde tæt sammen med vores Python- og .Net-udviklere samt IT-drift og datamanagement.

AoS har ansvaret for styrelsens samlede arkitektur og skal sikre at styrelsens systemlandskab lever op til vores tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Vi arbejder efter agile metoder og vores opgaver indebærer tæt samarbejde med kollegaer internt i Digitalisering såvel som resten af Sikkerhedsstyrelsen.

Dine opgaver

Består af en blanding af kortsigtede driftsopgaver, fejlrettelser og langsigtede udviklingsopgaver. Du vil få indflydelse på de overordnede valg og den retning vi som styrelse sætter. Du kommer blandt andet til at:

  • Løse driftsopgaver
  • Vedligeholde vores ci-cd-pipelines
  • Vedligeholde vores logningssystem
  • Udarbejde og Implementere nye løsninger
  • Bistå og fejlsøge C#- og Python-applikationskode
  • Bistå i datamodelleringer og PostgreSQL og Mongo migrationer

For at løse disse opgaver kræves en blanding af bred kodeforståelse, teknologikendskab og system-overblik. Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Kubernetes – Rancher, kubectl og kustomize
  • Containerdesign bl.a. Docker
  • Serveropsætning både Linux og Windows
  • Gitlab CI/CD pipelines og Git repository-opsætning
  • Keycloak IAM
  • Grafana og Prometheus
  • Scripting med sh/bash og Python.

Skulle du mangle en færdighed i ovenstående så vil dine nye kollegaer gerne oplære dig.

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har arbejdet med IT på et teknisk niveau i flere år
  • Har en bred teknisk forståelse

Er du interesseret i stillingen?

Vi besvarer gerne spørgsmål vedrørende jobbet eller ansøgningen; bare skriv en mail til adressen nedenfor.

Til første samtale snakker vi overordnet om jobbet og dine erfaringer.

Forud for anden samtale vil du blive bedt om at tage hhv. en kognitiv og en personligheds-test. Til anden samtale vil vi tage udgangspunkt i dine test-resultater i vores snak om din mulige fremtidige rolle i Sikkerhedsstyrelsen.

Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest den 12. juni. Vi forventer at afholde 1. runde-samtaler 17.-20. juni og 2. runde-samtaler 25.-26. juni.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst med tiltrædelse pr. 1. august eller snarest muligt derefter.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Torsten Lauridsen på telefon 29 69 27 47 eller skriv en mail til tla@sik.dk

Og vil du vide mere omkring ansættelsesforhold, så kan HR Rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen kontaktes på telefon 91 33 70 45.


Lidt om os

Vi er en styrelse under Erhvervsministeriet med ca. 200 ansatte. Vi bor i verdens måske fedeste kontormiljø med projektzoner, super moderne indretning og den skønneste havudsigt på havneområdet i Esbjerg.

Vi skaber resultater. Vi arbejder på tværs af fag og afdelinger og samarbejder med andre myndigheder, forbrugere og virksomheder for at få skabt de bedste og mest effektive løsninger.

Vi tænker digitalt. Vi arbejder datadrevet på alle arbejdsområder. Vi er ikke til store mastodont it-løsninger – men arbejder agilt og digitalt i alt, hvad vi gør – og høster hurtige resultater af vores arbejde.

Vi skaber værdi for vores kunder. Vi tager altid udgangspunkt i kunderne både ved udviklings- og driftsopgaver. Vi kender vores kunders behov og designer vores services efter dem.

Vi uddanner os løbende. Alle medarbejdere skal have kompetencer til at løse styrelsens nuværende og fremtidige opgaver, og derfor har vi blandt andet oprettet vores eget medarbejder akademi.

Vi er gode kolleger. Vi har et sjovt og fagligt udfordrende arbejdsfællesskab, og vi møder hinanden med godt humør i en meningsfyldt og spændende hverdag. Kollegerne hejser flaget, hver gang du har fødselsdag og vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer fester, løbeevents og andre arrangementer.

Vi tager godt imod dig. Som ny ansat får du en god introduktion til vores kerneopgaver og arbejdsområder, og vi klæder dig på til at forstå vores strategiske mål. Du bliver tilbudt flekstid og gode personaleforhold.

Læs mere om Sikkerhedsstyrelsen som arbejdsplads her: https://www.sik.dk/om-os/om-sik/job-og-karriere

Gem job