Er du vores nye sy­stemad­mi­ni­stra­tor med flair for sikkerhed og struktur?


Vil du være med til at sikre driften og udviklingen af IT i et forsikringsselskab i rivende udvikling? Hos Købstædernes Forsikring er vi ikke bare et af Danmarks ældste forsikringsselskaber – vi er også blandt de mest ambitiøse. Vi har en klar vækststrategi, og nærvær, engagement og handlekraft er vores kerneværdier.

Til vores team søger vi en systemadministrator, der vil være med til at sikre, at vores IT-infrastruktur og sikkerhedsløsninger er i topform – og klar til fremtiden.

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver en del af et dedikeret IT-team, som har ansvaret for drift, infrastruktur, support og sikkerhed. Vi arbejder tæt sammen med resten af forretningen, og har en vigtig rolle i at understøtte vores vækststrategi. Du får en hverdag med stor variation, ansvar og mulighed for at præge både din rolle og afdelingens udvikling.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Håndtere 2nd/3rd level support
  • Implementere og drifte sikkerhedsløsninger
  • Sikre opdaterede systemer, processer og dokumentation
  • Deltage i release-udrulning og risikovurderinger
  • Implementere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger og -governance
  • Designe og implementere integrationer til partnere og leverandører
  • Automatisere og optimere driftsprocesser

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med IT-drift af Microsoft-systemer (on-prem/hybrid)
  • Brænder for IT-sikkerhed (kendskab til ISO27001, CIS, NIST vil være en fordel)
  • Er nysgerrig, struktureret og kan bevare roen og holde fokus i en til tider hektisk dagligdag
  • Har lyst til at dokumentere og dele din viden med kolleger
  • Behersker dansk både mundtligt og skriftligt
  • Har erfaring med Microsoft 365 (design og implementering).

Vi arbejder bl.a. med:

  • Microsoft Windows Server OS / Linux
  • Microsoft Azure, Entra-ID, Windows Defender, Intune, Exchange Online, Purview
  • Powershell
  • Patchmanagement
  • Microsoft SQL Server
  • Backupløsninger
  • Sikkerhedsløsninger (SIEM, sikkerhedsscanninger, pentests m.v.)

Om Købstædernes Forsikring

Købstædernes Forsikring har et par år på bagen. Selskabet blev oprettet helt tilbage i 1761. Men det skal du ikke lade dig skræmme af, for vi er ret langt fremme i skoene. Så langt, at vi lige nu giver vores konkurrenter baghjul. Det går stærkt, og det er sjovt! Vores mål er at levere de bedste forsikringer og services på markedet, og strategien er enkel; Vi gør forsikring ligetil for vores kunder.

Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder hårdt, og vi er ambitiøse, men tonen er uhøjtidelig. Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber god forretning og gode kundeoplevelser, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.

Vores kontor ligger på Christianshavn lige ved Københavns havn og metro.

Klar til at tage næste skridt?

Send din ansøgning senest 19. juni på mmu@kfforsikring.dk. Har du spørgsmål, så ring til IT-sikkerhedschef Martin Müntzberg på 2194 0424. Vi holder samtaler løbende – så tøv ikke med at søge!

Købstædernes Forsikring - altid her for dig

Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder.
Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på.
Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på.
Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.

Gem job

Købstædernes Forsikring

Arbejdssted

København K

Vigtige datoer

Indrykket:
28. maj 2025
Ansøgningsfrist:
19. juni 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid