Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Intern IT-specialist med Microsoft 365 & Power Platform indsigt
Bliv en del af Nikodan Process Equipment, en midtjysk vækstvirksomhed.
Bloom søger for vores kunde Nikodan Process Equipment en engageret og serviceminded IT-specialist med kompetencer inden for Microsoft Power Platform, Business Central 365, automatisering og intern IT-drift.
Nikodan Process Equipment udvikler og producerer avancerede automations- og transportløsninger til fødevare-, nonfood- og medicinalindustrien. Med base i Nørre Snede (ca. 35 minutter fra Vejle, Horsens og Silkeborg) har virksomheden i dag over 55 medarbejdere og leverer løsninger til kunder i hele verden. Nikodan Process Equipment blev grundlagt i 1987 og har modtaget Børsens Gazellepris i 2023.
Om rollen
Som intern IT-specialist bliver du en nøgleperson hos Nikodan Process Equipments digitale udvikling. Du får ansvar for at videreudvikle og understøtte virksomhedens digitale løsninger med særligt fokus på Microsofts økosystem – herunder Power Platform og Business Central. Samtidig vil du sikre en stabil og sikker IT-drift og yde it support til virksomhedens medarbejdere i det daglige.
Du vil være i tæt samarbejde med IT-leverandører og have en tæt dialog med dem omkring problemløsning, videreudvikling m.m.
Stillingen refererer til virksomhedens CFO.
Dine ansvarsområder
- Videreudvikling og support af digitale løsninger i Microsoft-miljøet
- Opsætning og administration af Microsoft Dynamics 365 Business Central
- Udvikling og vedligeholdelse af Power Apps-løsninger (Canvas og Model Driven)
- Design og implementering af automatiserede workflows via Power Automate
- Support og fejlfinding på Microsoft 365-platformen (Teams, SharePoint, Outlook m.fl.)
- Intern IT-support, herunder opsætning af pc, mobil, printere og brugersupport
- Samarbejde med forretningsenheder om digitaliseringsmuligheder
- Dokumentation af løsninger og processer i overensstemmelse med IT-politikker og datasikkerhed
- Deltagelse i projekter relateret til digital transformation og systemintegration
Din profil
Vi søger dig, der har erfaring fra en lignende stilling – eller måske arbejder som ekstern konsulent i dag og ønsker en intern rolle.
Du har praktisk erfaring med Power Apps og Power Automate og et solidt kendskab til Microsoft Business Central 365 og Microsoft 365-platformen. Du har teknisk forståelse for datamodellering, API-integrationer og sikkerhedsopsætning.
Du har serviceminded tilgang og trives med at yde support til kollegaer og være i dialog internt med de forskellige afdelinger. Desuden er du god til at kommunikere med it-leverandører, som du vil få et tæt samarbejde med.
Du arbejder struktureret og har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne.
Du har en relevant IT-uddannelse og motiveres af at finde og implementere forbedringer i systemer og arbejdsgange. Du sætter en ære i at arbejde ansvarligt og professionelt med data og IT-systemer og tager naturligt ejerskab for dine opgaver.
Nikodan Process Equipment tilbyder
Her får du en fagligt spændende og ansvarsfuld stilling i en ambitiøs vækstvirksomhed, hvor IT spiller en vigtig rolle. Du bliver en del af et uformelt og samarbejdsorienteret miljø med korte beslutningsveje og høj grad af frihed under ansvar.
Stillingen giver mulighed for både faglig og personlig udvikling, og du får indflydelse på den fortsatte digitalisering.
Der er gode arbejdsvilkår, mulighed for hjemmearbejde én dag om ugen, fleksible arbejdstider, frokostordning og moderne kontorfaciliteter. Din lønpakke inkl. en god pension og fritvalgsordning.
Du bliver en del af en virksomhed med stærk faglighed, højt engagement og en sund kultur – både socialt og professionelt.
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom, via dp@bloom.dk.
Vi vurderer ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig snarest muligt.
