Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Student Assistant / Datamigrering
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
Vil du være en del af en digital transformation og få praktisk erfaring med datamigrering, struktureret informationshåndtering og procesforbedring i en større organisation? Så har vi et spændende studiejob til dig!
Vi søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper til Project ELO – vores projekt med at udskifte det nuværende Contract Management System (ELO) med WorkZone. Du bliver en vigtig brik i vores arbejde med at sikre, at data og dokumenter bliver korrekt og struktureret overført fra det gamle til det nye system.
Dine opgaver
- Gennemgå og kvalitetssikre eksisterende kontrakter og dokumenter i ELO
- Vurdere relevans og datakvalitet – herunder mangelfulde eller forældede dokumenter
- Strukturere og navngive dokumenter efter nye standarder
- Assistere med dokumentklassificering og tagging
- Bidrage til at udvikle simple guidelines for datavask og datamigrering
- Samarbejde tæt med projektteamet og øvrige kolleger i Contract & Compliance
Om dig
- Du er studerende på en videregående uddannelse – fx inden for information management, it, kommunikation, HA Erhvervsøkonomi eller lignende
- Du har mere end et år tilbage af din uddannelse. Angiv i dit CV, hvornår du forventer at afslutte din uddannelse.
- Du arbejder struktureret og har sans for detaljen
- Du kan arbejde selvstændigt, men er heller ikke bange for at spørge om hjælp
- Du har interesse for digitalisering og dokumenthåndtering
- Du har betydelige færdigheder i MS Office-pakken (Excel, Word, Powerpoint)
- Du er flydende på engelsk og dansk – både i skrift og tale
- Du har en positiv og imødekommende indstilling, og du er desuden en hjælpsom holdspiller
Vi tilbyder
- Et studiejob med fleksible arbejdstider (ca. 15 timer om ugen) men hvis muligt, gerne mere i studiefrie perioder.
- Indblik i et større it- og forretningsprojekt med mange interessenter
- En uformel og samarbejdsdrevet kultur
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar
Projektet forventes at løbe frem til slut oktober, men vi er altid på udkig efter dygtige mennesker, så forventningen er at du efter endt projekt fortsætter i KMD med andre opgaver.
Arbejdspladsen er beliggende i Ballerup, og vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder og studieaktiviteter.
Interesseret?
Send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Margit Vesti Hoe på mail mhe@kmd.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
